Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg venter stadig på en opringning fra min ven«

Folk stimler sammen foran diskoteket i Orlando og venter på nyt om deres kære. Men ofte forbliver telefonerne tavse.

Savannah og hendes ven Ricky var blandt de lokale og pårørende, som ventede på nyt fra politiet bag afspæringerne udenfor diskuteket »Pulse« i Orlando, Florida, som natten til søndag blev ramt af den blodigste skudmassakre i USA i nyere tid. Savannah har angiveligt mistet en ven under tragedien.
Savannah og hendes ven Ricky var blandt de lokale og pårørende, som ventede på nyt fra politiet bag afspæringerne udenfor diskuteket »Pulse« i Orlando, Florida, som natten til søndag blev ramt af den blodigste skudmassakre i USA i nyere tid. Savannah har angiveligt mistet en ven under tragedien.

ORLANDO: Stemningen er trykket. Luften er fyldt med angst, frustrationer, håb og vrede over det, der er sket. Folk står bag politiafspærringerne og venter på nyt. Få meter væk - inde i diskoteket »Pulse« i Orlando i Florida - ligger måske deres venner, bekendte eller familie og kærester døde. Likvideret af den 29-årige amerikaner med afghanske rødder, Omar Mateen, der præcis klokken 02.00 natten til søndag trængte ind i diskoteket og myrdede løs med sit gevær af typen AR-15 - et kraftigt militærvåben, som er et af de mest populære at eje privat i USA.

50 mennesker - hovedsageligt homoseksuelle - blev dræbt, da Mateen gik ind og skød løs og angiveligt med en høj latter dræbte sine ofre en for en. 53 blev »kun« såret af Mateen, der hele tiden gjorde opmærksom på, at han havde svoret troskab til islamisk Stat.  Mange af ligene ligger stadig mandag morgen inde i diskoteket, og udenfor står venner og familie og vente på nyt.

Således også Rafael Martinez, der har stået uden for diskoteket hele dagen og håbet, at han ville høre fra sin ven, der var på »Pulse«, da Mateen gik til angreb.

»Jeg har ringet 12 gange inden for den sidste time. Men han svarer ikke. Jeg ved ikke, om han ligger derinde. Jeg er gået lidt bagom, hvor man kan komme tættere på bygningen og lyttet efter, om jeg kunne høre hans mobiltelefon ringe. Men jeg kunne intet høre", siger Martinez, der står med et skilt, der opfordrer folk til at bede for ofrene.

Sorg og sammenhold

Om han rent faktisk stadig har et håb, er svært at sige. Og i det hele taget er der en stemning af sorg og sammenhold foran diskoteket, da Berlingske er i området.

»Ja, han var muslim, men det betyder intet for mig. Ham her var ekstrem eller gal, og måske eller måske ikke var han inspireret af Islamisk Stat. Men det skal jo ikke gå ud over alle muslimer,« siger 35-årige Kitty White, som bor i området og kendte de fleste af de personer, der festede på diskoteket denne lørdag aften.

Om hun ser anderledes på muslimer efter dette? »Nej, men jeg vil nok kigge mig lidt over skulderen, hvis jeg sidder et sted, hvor to personer taler arabisk sammen,« siger White. »Og sådan bør det ikke være. Vi er en smeltedigel i USA. Vi kommer alle steder fra. Vi skal ikke gå og være bange for hinanden,« siger hun.

»Pulse er et kendt homoseksuelt fristed skabt af en kvinde, som mistede sin bror til AIDS. Barbara Poma stiftede klubben for at mindes sin bror, der måtte kæmpe en hård kamp med sin homoseksualitet, fordi han var opvokset i en streng katolsk amerikansk familie med italienske traditioner, indtil han fik AIDS. Så samlede familien sig om broderen, og hans sidste tid blev ifølge hende præget af stor kærlighed og accept. Derfor blev fristedet oprettet i 2004, og lørdag aften var det primært homoseksuelle latinoer, der var tilstede i klubben.

Om Mateen udførte drabene ud fra en religiøs overbevisning, eller fordi han hadede homoseksuelle, som hans far har sagt, er for Kitty White og de fleste andre foran diskoteket fuldstændig irrelevant.

»Det giver os ikke de døde tilbage igen. Om han var syg, terrorist eller bare en, der hader homoseksuelle. Hvad forskel gør det,« siger en anden af de personer, der står foran diskoteket. Franklin står også og venter på nyt. Han sov over sig, efter at han så EM i fodbold i tv og vågnede først, da alarmen gik lidt over klokken to om natten, da de sociale medier rapporterede om skyderi i klubben.

»Jeg troede ikke på det og skyndte mig herned. Men det var for sent, og det eneste, jeg kunne gør, var at ringe rundt til alle om at komme og give blod. Det var det eneste vi kunne gøre. Sørge for at der var bloddonorer nok til de sårede,« siger Franklin.

»Endnu flere vil stemme på Trump«

Der er ingen tvivl om, at de fleste, der natten til mandag stod foran diskoteket, ikke er republikanere. De ved godt, at denne aktion kan gavne republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, og skade demokraternes kandidat, Hillary Clinton.

»Vi er ikke hadefulde i Orlando. Det er ikke det, vi står for. Der er ingen tvivl om, at Trumps udfald mod muslimer nu får fornyet kraft. Endnu flere vil stemme på Trump. Men det er ikke det, vi vil huskes for. At denne terroraktion gav Trump valgsejren,« siger den 35-årige Diana Watson, som ikke skjuler, at hun er fan af Hillary Clinton.

Hun arbejder som mellemleder i et stort firma, og hun er nervøs for, hvad mandagen bringer.

»Jeg ved, at en del af mine medarbejdere kom i klubben, og jeg er bange for, hvem der mangler mandag,« siger hun.

I det hele taget er stemningen trykket, når rustvognen kører op foran diskoteket for at hente endnu et lig, der er blevet identificeret. Ingen ved, hvor mange der stadig ligger derinde. Men en ting er sikkert. De eneste, der ligger derinde er døde. Ingen af dem er i live. Men udenfor lever håbet. Håbet om at alt det her er en fejltagelse. En ond drøm.

»Måske ringer han lige om lidt. Han kan jo have fundet en ny ven og taget med ham hjem. Ja, det er nok det, der er sket,« siger Rafael Martinez.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.