Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg var stolt af at være britisk, men«

Arbejderkvarteret Havering i Østlondon er det mest EU-skeptiske i Storbritannien, og byrådet var det første til at anbefale EU-exit ved folkeafstemningen. Hvorfor? Folk drømmer om gamle dage.

Skraldemanden Jean stemte for EU-exit : »Det er, som om at vi briter er blevet andenrangsborgere i vores eget land.« Foto: Niels Ahlmann Olesen
Skraldemanden Jean stemte for EU-exit : »Det er, som om at vi briter er blevet andenrangsborgere i vores eget land.« Foto: Niels Ahlmann Olesen

LONDON: Skraldemanden Jean, 29, har set det på sine mange gåture rundt i Romford i Havering, hvor han hver dag går rundt med en lille vogn og tømmer byens skraldespande:

Forfaldet, fordærvet, forvandlingen.

Så da han tidligt torsdag gik hen til sit lokale valgsted og satte sit kryds i den britiske folkeafstemning om EU, var han ikke i tvivl.

»Jeg var stolt af at være britisk, men det er jeg ikke mere. Jeg føler det, som om at vi er blevet overtaget af indvandrere, Bruxelles og hjernevaskede politikere, der bilder os al muligt ind, så jeg stemte for, at Storbritannien skal forlade EU,« fortæller han og erklærer sig en »stærk tilhænger af uafhængighed«.

Når det stikker så dybt, handler det om bitterhed over at se, hvad hans fødested i den allerøstligste del af London har udviklet sig til. Da han var barn i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne, var det en by drevet af troen på thatcherismen – den konservative premierminister Margaret Thatchers visioner om, at hvis man blot arbejdede hårdt nok, kunne man udleve drømmen om et godt liv i forstæderne. Med hus, have og måske et job på Fords nærliggende fabrik i Dagenham, der i dag er lukket efter mere end 100 års stolt bilproduktion.

Når han i dag samler skrald i byen, bemærker han i stedet de mange engelske butikker, der har fået udenlandske navne, efter at der gradvist er rykket flere indvandrere ind i kvarteret.

Havering. Storbritaniens mest EU-kritiske by
Havering. Storbritaniens mest EU-kritiske by

Området er derudover i dag mindst lige så kendt for ungdomsdruk i weekenderne. Stolte konservative familieværdier og Storbritanniens store historie og arv, som Jean sætter pris på, er kommet i anden række, føler han, og han giver EU har en stor del af skylden.

»Butikker lukker, folk mister deres job, og det er, som om at jo mere etnisk det hele er med indvandring fra Østeuropa, jo bedre synes Bruxelles og politikerne, det er. Men nu må det her mareridt stoppe. Jeg bliver skuffet, hvis vi ikke forlader EU.«

Byrådet anbefalede et nej

Det er næsten, som om at skraldemanden taler på vegne af hele sin barndomsby, for det er umiddelbart svært at finde nogen på gaden, som har stemt ja til at forblive i EU.

Men Havering er også af meningsmålingsinstituttet YouGov udråbt som det område i hele Storbritannien, der er mest EU-skeptisk, til trods for at London som helhed er positivt stemt over for at forblive i det europæiske samarbejde.

Men den udbredte EU-skepsis her i Østlondon er også drevet af en opsigtsvækkende politisk aktion, hvor byrådet i Havering i januar stemte – med stemmerne 30 mod 15 – for at anbefale sine borgere at stemme nej til fortsat EU-medlemskab.

Aktionen blev iværksat af Lawrence Webb, den lokale leder af UKIP, hvis mærkesag er EU-exit.

Valgsted i Havering. Storbritaniens mest EU-kritiske by.
Valgsted i Havering. Storbritaniens mest EU-kritiske by.

Lawrence Webb, der stod som UKIPs kandidat til borgmesterposten i London i 2012, og som blev partiets første byrådsmedlem i London i 2013, fik trukket EU-skeptiske konservative med i den usædvanlige manifestering fra et byråds side. Selv fremtrak Webb EUs »negative påvirkning« af arbejdsmarkedet i Europa. Ivana Bartoletti, Labours kandidat fra Havering, var dog ikke imponeret og sagde med slet skjult sarkasme:

»Selv om Storbritanniens plads i Europa berører os alle, har jeg forsøgt at opmuntre Haverings Byråd til at fokusere på Haverings egne kriser. Borgerne ønsker, at byrådet arbejder sammen med politiet om at tackle en bølge af indbrud og at adressere, at mange må sove på gaden, hvilket er et resultat af den konservative regerings politik.«

Bydelen tjener på EU-tilskud

Statistik illustrerer også Haverings udfordringer meget godt. For indbyggerne i arbejderforstaden Havering tjener i gennemsnit under 300.000 kr. om året – tre fjerdedele af gennemsnittet for hele London. Men Haverings andel af borgere, der er født i udlandet – 12 procent – er betydelig lavere end for hele London – 36 procent.

Og endelig er der den særegne krølle på historien om Storbritanniens mest EU-skeptiske kommune, at BBC har fundet ud af, at Havering siden 2005 har tjent næsten 20 mio. kr. på EU-tilskud.

Til dette har Webb forsvaret sig med, at penge fra EU skal matches med samme portion penge fra byrådet: »Hvis vi bryder forbindelsen til EU, har vi mere at sige, når vi vil bruge vores penge.«

Skræmmekampagner

Håndværkeren Kelley Scollard, som vi møder på vej ind i den faldefærdige kirkebygning, St. John’s Church Hall, der denne dag er omdannet fra kirkerum til valgsted, er også ligeglad med EU-tilhængernes snak om, at den britiske økonomi vil lide voldsom skade ved et EU-exit.

»Jeg er træt af deres skræmmekampagner. Vi har en stolt historie gennem 200 år og kan sagtens klare os selv igen. Desuden er jeg overbevist om, at EU alligevel bryder sammen. Det er et korrupt system, der har skabt en vanvittig masseindvandring fra Østeuropa, der gør folk til racister.«

Jean ligger på samme linje og siger, at det er for let for andre EU-borgere at indvandre og at få jobs i Storbritannien:

»Det er som om, at vi briter er blevet andenrangsborgere i vores eget land. Men nu må det være slut. Ikke flere åbne døre. Ikke flere åbne grænser.«

Fyraften for 74 årige Derek, der er meget i tvivl om, hvor hans stemme skal ende. »Jeg er meget glad for mit job. Det er ikke alle, der er så heldige,« fortæller han.
Fyraften for 74 årige Derek, der er meget i tvivl om, hvor hans stemme skal ende. »Jeg er meget glad for mit job. Det er ikke alle, der er så heldige,« fortæller han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.