Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg tænker, derfor er jeg... Charlie!«

Tre millioner franskmænd – heraf halvdelen i Paris – deltog søndag i demonstrationer mod massakren på Charlie Hebdo, der udviklede sig til et internationalt topmøde og en politisk folkefest.

Op mod Èn million mennesker mødtes idag, søndag d. 11.01 2014, op på Place de la RepupliquÈ for at ise deres sympati med ofrene for gidseltagningerne og Charlie Hebdo-massakren.
Op mod Èn million mennesker mødtes idag, søndag d. 11.01 2014, op på Place de la RepupliquÈ for at ise deres sympati med ofrene for gidseltagningerne og Charlie Hebdo-massakren.

PARIS: »Jeg tænker, derfor er jeg ... Charlie!«

Det enorme banner, der et par timer inden demonstrationens start bliver fastgjort på République-pladsens monument, er ikke blot et af de største. Med sin parafrase over filosoffen René Descartes’ berømte oneliner er sætningen formentlig også det blandt de hundredvis af opfindsomme budskaber, som bedst sammenfatter, hvad det hele handler om denne råkolde januardag.

For hvis der er én ting, som samtlige de op mod halvanden million mennesker, der er stimlet sammen til Frankrigs største demonstration nogensinde, kan blive enige om, så er det at »være Charlie«: At være til stede i hjertet af Paris for at protestere mod den morderiske fanatisme, der i sidste uge dræbte tegnerne på vittighedsmagasinet Charlie Hebdo m.fl., samt at kæmpe for den ytringsfrihed, som terroristerne med deres massakre forsøgte at knægte.

Og selv om man ikke skal tale med ret mange af demonstranterne for at finde ud af, at de derudover samtidig tænker hver sit, er det, som er det livsvigtige lige nu og her: At stå sammen om »republikken«, hvilket på fransk er synonym for demokratiets helt grundlæggende værdier.

Hovedstad i en bedre verden

Det er den samme usædvanlige konsensus, som gør det muligt for fotograferne at tage et verdenshistorisk billede, da demonstrationen omkring kl. 15.00 sætter i gang. I marchens andet geled – nogle meter efter de overlevende Charlie Hebdo-medarbejdere og deres familier – er præsident François Hollande omgivet af stort set samtlige europæiske regeringschefer.

Tysklands Angela Merkel var den første til at melde sin ankomst, og nu går hun side om side med Storbritanniens David Cameron, Italiens Matteo Renzi, Spaniens Mariano Rajoy samt Danmarks Helle Thorning-Schmidt og mange, mange flere. Også EUs øverste repræsentanter, præsident Donald Tusk, kommissionsformand Jean-Claude Juncker og parlamentsformand Martin Schultz er på plads. Men endnu mere overraskende er den massive deltagelse fra en række afrikanske og mellemøstlige lande i en demonstration mod religiøs fanatisme og for ytringsfrihed.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, marcherer mirakuløst for en gangs skyld under samme parole som den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas. Jordans kongepar er her. Tyrkiet og Tunesien har sendt deres premierministre. Nigeria og Mali deres præsidenter. Og fra et andet af verdens aktuelle og tragiske brændpunkter er fronterne repræsenteret ved den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Paris er – for en enkelt dag – hovedstad i en bedre verden. Og der er ikke noget at sige til, at en tydeligt rørt premierminister Manuel Valls efter demonstrationen udtrykker sin »stolthed over at være fransk og over den styrke og værdighed, som franskmændene i dag har udvist for hele verdens øjne.«

Fransk folkemøde

Opvisningen i demokrati og civil courage begynder flere timer inden demonstrationens start. Ved middagstid har adskillige tusinde demonstranter allerede indfundet sig på Place de la République. En gruppe af dem er kravlet op på pladsens monument, der krones af revolutionsheltinden Mariannes enorme bronzestatue. Adskillige af dem er afrikanere, og mens de taktfast råber »Liberté, Charlie« med en begejstring, som man ellers kun oplever, når fodboldfans fejrer deres holds triumf, følger stadig flere efter.

Til sidst er der mindst lige så mange lande repræsenteret på monumentet som internationale ledere ved demonstrationen. Og mens franske, spanske, israelske, norske, algeriske, eritreanske, tyrkiske og såmænd også kurdiske flag vajer side om side, diskuteres der livligt rundtom på pladsen. For det meste fredsommeligt og enkelte steder højrøstet.

En gruppe demonstranter med nord­afrikanske rødder synes først at have svært ved at blive enige. Men da en kvinde kaster sig ud i en lang enetale, nikker alle samtykkende.

»Vi har allerede oplevet det her i Algeriet. Gennem ti år blev folk myrdet hver eneste dag. Uanset hvad der sker, har ingen ret til at slå ihjel,« siger hun og klager over, at regeringen ikke gør mere for at stoppe hjerne­vasken af de unge jihadister.

»Man burde tvinge dem gennem et særligt afkodningsprogram, når de ankommer fra Syrien og Irak,« foreslår en tunesisk mand.

Også spørgsmålet om Front Nationals fravær ved demonstrationen deler vandene. Mens flere af de demonstranter, Berlingske har lejlighed til at tale med, afviser, at et fremmedfjendsk parti hører hjemme i denne sammenhæng, er andre i tvivl.

»Kan man tale om national samling, hvis ikke hele nationen er til stede?,« spørger Valerie – en midaldrende dame.

Også Gilbert mener, at det er en fejl.

»De traditionelle partier burde finde en løsning, så alle kunne være med. Men det forhindrer ikke, at vi i dag har til opgave at sende et clairvoyant budskab om humanitet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.