Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg så IS-krigere voldtage piger mindre end mig«

Zina på 13 år var fange hos Islamisk Stat i to måneder, inden hun undslap. Hendes søskende er stadig fanger hos IS. Hun aner ikke, hvor de er.

13-årige Zina var fange hos Islamisk Stat i to måneder, inden det i oktober sidste år lykkedes hende og en gruppe andre piger at flygte en sen nattetime. Den unge pige er en af de mange yezidier, som har fået smadret sin familie af terrororganisationen og ønsker at være anonym, da hun stadig har familiemedlemmer i IS-fangenskab.
13-årige Zina var fange hos Islamisk Stat i to måneder, inden det i oktober sidste år lykkedes hende og en gruppe andre piger at flygte en sen nattetime. Den unge pige er en af de mange yezidier, som har fået smadret sin familie af terrororganisationen og ønsker at være anonym, da hun stadig har familiemedlemmer i IS-fangenskab.

DOHUK: Hun vender blikket nedad og gnider sine fingre hårdt mod hinanden.

Det er ikke let for 13-årige Zina at fortælle, hvad der skete 3. august, da krigere fra Islamisk Stat pludselig rykkede ind i hendes hjemby ved Sinjar-bjerget i Irak og tog hende til fange. Det lykkedes hende at stikke af i slutningen af oktober 2014. Siden har hun boet i et telt i flygtningelejren Khanke uden for byen Dohuk i irakisk Kurdistan. Hendes hjem er et hvidt FN-doneret telt. Der ligger tynde madrasser og tæpper på gulvet. Ved indgangen er der plads til sko.

Her er koldt. Vintervinden blæser henover det flade landskab, og de sneklædte tyrkiske bjerge anes i baggrunden. Zina har boet her siden slutningen af oktober 2014. Hverdagen går med at lave mad og tale med de andre flygtninge. Hun har ikke modtaget psykologhjælp eller nogen form for rådgivning om, hvordan man som teenager skal bearbejde mødet med Islamisk Stat. Hvis det overhovedet er muligt, når ens fætter er blevet halshugget, og man ikke aner, hvor ens søstre befinder sig. Den eneste betingelse, Zina sætter for at tale om sin tid som IS-fange, er, at hendes ansigt ikke bliver offentliggjort, fordi hun frygter, at det kan bringe hendes søstre i yderligere fare.

Zina har set og hørt de samme rædsler som tusinder af andre yezidier. Hun er blandt de få, der er i stand til at fortælle om oplevelserne. De fleste af dem, der blev taget til fange, da IS erobrede Sinjar området i august 2014, er stadig i IS-fangenskab. Nogle er døde. Mange af kvinderne er solgt til mænd fra Irak og Syrien, endda også Tyrkiet og de arabiske golflande. Andre er blevet udpeget til at være sexslaver hos Islamisk Stats kommandanter.

Tortur, brusebad og sexslaveri

Zina husker den aften, hun blev adskilt fra sine tø søstre. Lillesøsteren på ti år og storesøsteren på 23. Det var i Mosul nogle uger efter, at alle tre var blevet fanget af IS. Her stod hun i en stor sal sammen med andre piger.

»De gav os sæbe og sagde, at vi skulle vaske os. En af mine venner skar sin pulsåre over i badet. Hun døde,« siger Zina.

På det tidspunkt bragte de internationale medier de første beretninger om Islamisk Stats behandling af yezidi-kvinderne. Der gik rygter om omfattende kvindehandel på slavemarkedet i Mosul, voldtægter og tvangsægteskaber. Men det var stadig før, at det lykkedes enkelte kvinder at flygte og bekræfte rædslerne. Der er gået seks måneder, og adskillige beretninger fra undslupne yezidi-kvinder tegner et mønster af tortur, sexslaveri og omfattende handel med kvinder.

Zina taler hurtigt med en lys stemme. Ingen suk, ingen pauser, når hun fortæller.

»Så kom en af IS-emirerne ind i lokalet og satte sig på en stol,« siger hun og bruger det navn, IS giver sine kommandanter. Efter sigende stiger man til emir-status i IS-hierarkiet, når man kan bevise, at man har dræbt ti personer. Som bevis er det kutyme blandt IS-krigerne at skære et øre af deres døde fjender.

»Han sad på stolen midt i lokalet og stirrede på os. Vi stod på en række foran ham. Så pegede han på tre af de andre piger, kaldte på dem og tog dem med sig,« siger hun.

Emiren havde langt hår og langt skæg. Han var bevæbnet med gevær og havde en kniv i bæltet. De udvalgte piger kunne ikke gøre noget. Emiren havde peget på dem, og nu var de hans.

Siden den aften har Zina ikke set sine søskende. Hun blev flyttet til byen Rambusi sammen med ni andre piger. De fleste var 18-19 år. Kun en af pigerne, en yezidi-pige på 12 år, var yngre end Zina.

Rambusi var fuld af yezidi-piger på det tidspunkt. IS havde delt hundreder, måske tusinder af fanger op i små grupper på otte til ti og anbragt dem i forskellige huse. En slags hverdag begyndte at tage form for Zina og de andre piger. IS tvang dem til at læse i Koranen og gå med ansigtet tildækket. De var indespærret og fik lov til at gå udenfor i haven en gang om dagen.

Alternativt kattetoilet

Et kort øjeblik lyser hendes øjne op. Hun husker en situation, hvor en af kattene i huset sked på den Koran, de hele tiden blev tvunget til at læse i. Den lå på gulvet i et hjørne, da katten kom forbi.

Zina og de andre piger i huset fik skylden af IS og blev bagbundet i haven. IS-krigerne slog dem og truede med at dræbe dem. Den episode fremtvinger et sjældent smil på Zinas læber. Tanken om, at en kat formåede at ydmyge de samme krigere, som i månedsvis har slået, dræbt eller voldtaget uskyldige medlemmer af yezidi-mindretallet er en lille trøst.

Zina nåede aldrig at blive udvalgt af en IS-emir eller solgt til arabiske købere. Og hun står fast på, at hun heller ikke er blevet seksuelt misbrugt.

»Det eneste, de gjorde, var at komme stoffer i maden. Hver gang vi havde spist kylling, sov vi i to dage bagefter,« siger hun.

Efter et af måltiderne, og inden hun selv faldt i søvn, så Zina en af IS-vagterne voldtage den 12-årige pige.

Zina lå og kunne se det hele fra sin seng. Hun kunne intet gøre og var bange for at tiltrække krigerens opmærksomhed.

Andre yezidi-flygtninge beretter om lignende oplevelser i forbindelse med måltiderne i IS-fangenskab. Fahima på 33 år, der også bor i Khanke-lejren blev også døsig efter måltiderne og sov i lang tid.

Sheikh Noori, et medlem af det nyligt oprettede yezidi-råd, er en af de personer, der er med til at indsamle vidnesbyrd fra de flygtende yezidier. For nylig hørte han en beretning fra en kvinde, der overgår alle de tidligere historier, han har hørt om brug af stoffer i maden eller servering af hunde og kattekød for fangerne.

»Kvinden, jeg talte med, var IS-fange og havde lige født. IS havde taget hendes nyfødte dreng fra hende. Hun forlangte at se barnet,« fortæller Sheikh Noori.

IS svarede, at hun først ville komme til at se barnet ved frokosttid. Her holder han en pause. Han har svært ved at fortsætte og har en klump i halsen. Hans stemme begynder at skælve. Hans hænder ryster.

»De serverede frokost for kvinden. Hun spiste, og efter måltidet bad hun igen om at se barnet,« fortæller Sheikh Noori.

IS-krigerne svarede, at det ikke var muligt, fordi hun og de andre kvinder i værelset selv lige havde spist barnet.

»De viste hende en video af, hvordan de havde parteret den nyfødte dreng og stegt ham på en pande med grøntsager og ris,« siger Sheikh Noori.

Flugt i ly af mørket

Zina har hørt den slags historier – og andre. Hendes egen beretning fra måltiderne med IS er beretninger om voldtægt og stoffer. Antallet af piger var nede på fem, den nat Zina og de andre fik mulighed for at stoppe mareridtet. Fire piger var allerede blevet solgt eller hentet af endnu en emir.

24. oktober 2014 var det IS-vagtens tur til at falde i en tung søvn. Omkring midnat tog Zina og de andre piger chancen. De listede forbi vagten, ud af huset på bare fødder og i ly af mørket.

»Vi kravlede over markerne i vores lange klæder. Jeg var ikke bange længere og tænkte, enten dør jeg nu, eller også slipper jeg væk. Jeg var ikke bange for at dø,« siger Zina.

Efter at have gået og kravlet i fem timer nåede pigerne frem til Sinjar-bjerget, der også på det tidspunkt stadig var næsten fuldstændig under Islamisk Stats belejring.

»Vi sov på bjerget to nætter i bidende kulde. På tredjedagen blev vi reddet af de kurdiske soldater,« siger hun og smiler igen.

Siden da har hun været endnu en af de mange tusinde yezidi-flygtninge i Khanke-lejren ved Dohuk. En af mange, der har fået familien ødelagt af Islamisk Stat.

Med jævne mellemrum går hun sammen med andre af lejrens kvinder ned på det kontor, der indsamler alle oplysninger om forsvundne yezidier. Hver gang håber hun at høre nyt om sine søstre. Hver gang går hun skuffet derfra. Tilbage til livet i teltet, hvor minderne om næsten tre måneder i IS-fangenskab blandes med frygten for de rædsler hendes to søstre stadig gennemgår. Hvis de er i live.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.