Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg kan ikke huske, hvad jeg lavede i går«

Krigsveteran Bob Thaarup forsøger at få ryddet op i sit indre. Måske har Danmark kun set toppen af de problemer, der venter hjemvendte soldater.

42-årige Bob Thaarup lider af PTSD og er blandt andet ramt af stress, hukommelsestab og rastløshed efter at have været udsendt til Irak og Afghanistan. Han kommer dagligt på veteranhjemmet på Frederiksberg. Foto: Thomas Lekfeldt
42-årige Bob Thaarup lider af PTSD og er blandt andet ramt af stress, hukommelsestab og rastløshed efter at have været udsendt til Irak og Afghanistan. Han kommer dagligt på veteranhjemmet på Frederiksberg. Foto: Thomas Lekfeldt

Udefra syner det ikke af meget.

Det ligner en almindelig rød murstensbygning, måske en tilbygning til Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg.

Træder man nærmere, begynder bygningen at skille sig ud. En tung boksebold hænger i haven. Ved siden af står et klatrestativ til at hæve sig op. Rækken af biler bærer alle det samme hvide eller gule klistermærke med skriften: »Støt vore soldater«. På døren bliver man gjort tydeligt opmærksom på, at dette er »Alkoholfri Zone«. Og inde i den ellers helt almindelige røde murstensbygning finder man de mest kontante konsekvenser af to årtier med dansk aktivistisk udenrigspolitik. Man finder nogle af Danmarks mest plagede soldater.

Veteranhjemmet på Frederiksberg er et blandt tre veteranhjem i Danmark for soldater med ar på krop og sjæl, især sjæl. Det er et sted, hvor psykisk plagede og traumatiserede krigsveteraner kan finde ligestillede, tale om udsendelserne, tale om konsekvenserne – eller bare søge ro. På veteranhjemmet træder man ind i et stort åbent rum med sofagruppe, billardbord og bordfodbold. På væggen hænger et stort kort over Krajina, en del af Kroatien, hvor nogle af de hårdeste kampe stod mellem kroatere og serbere under Balkan-krigene. Mange danske Balkan-veteraner er stadig påvirket af krigene i 1990erne i Europas baggård.

42-årige Bob Thaarup tjente i Kosovo to gange. Han har også været i Irak og i Afghanistan. Hver gang som minerydder. Nu forsøger han i stedet at rydde op i sit indre. Han kommer dagligt i veteranhjemmet på Frederiksberg. Bob Thaarup er en firskåren mand, blikket er skiftevis tomt og flakkende. Han vipper konstant med foden, mens han taler. Små hurtige vip. Han har fået stillet diagnosen posttraumatisk stresssyndrom, PTSD. Han tager sovemedicin og beroligende medicin.

»Jeg glemmer ting, jeg ryster, og nogle gange hoster jeg blod,« siger Bob Thaarup.

»Jeg kan ikke lide at være ude blandt mange mennesker. Jeg handler kun meget tidligt eller meget sent. Jeg er bange for, hvad folk gør. Jeg har aldrig ro. Allerede i lufthavnen, da jeg kom hjem fra Irak i 2004, sagde min kone: »Hvor er min mand? Det er da vist ikke Bob, der er kommet hjem.« I dag er vi skilt,« forklarer han.

Om få dage trækkes de sidste danske fodsoldater ud af Afghanistan. En kampvognsdeling og polititrænere bliver, men danske soldater er ved at skrive sidste kapitel i Afghanistan. Dermed bliver der sat midlertidigt punktum på to årtier med aktivistisk udenrigspolitik, selv om et bredt flertal på Christiansborg i går varslede, at danske soldater formentlig snart bliver sendt på mission igen.

»Jeg bliver tit spurgt: Vil du gøre det igen? Det vil jeg ikke. Både i Irak og Afghanistan blev vi konstant beskudt med mortér, og minefaren var høj. I dag har jeg kronisk stress. Jeg kan ikke huske, hvad jeg lavede i går. Det har ikke været det værd,« siger Bob Thaarup.

En optælling fra Veteranhjemmet viser, at antallet af brugere er steget betydeligt på et år. Både antal besøgende og antal overnattende. De øvrige brugere taler om en »15 stykker« hver dag.

En veteran i sort T-shirt træder ind ad hoveddøren.

»Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Jeg har en øv-dag,« råber han tværs gennem lokalet og forsvinder ud i køkkenet.

En anden veteran fortæller, at en gruppe veteraner lige har været med projektet Livlinen under fagforeningen Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) på en fælles tur.

»Der var en med på turen, som ikke havde været uden for sit hjem i halvandet år. Der sidder virkelig mange krigsveteraner alene derude,« siger veteranen.

Bob Thaarup overgår ham:
»Jeg har også lige været på en tur. Der var en, som ikke havde været ude i to år. Han blomstrede helt vildt op.«

37-årige Jesper lytter med. Han har også diagnosen PTSD og vil ikke have sit efternavn offentliggjort. Jesper har været udsendt seks gange for Danmark – til Bosnien, Kosovo og Irak.

»Det er seks gange for meget. Jeg har konstant hovedpine,« siger han.

Meget er ellers gjort for de danske krigsveteraner de senere år. Både fysisk og psykisk sårede har fået stor opmærksomhed. Blandt politikere, i forsvaret, i medierne. Gennem hele 2010 afdækkede Jyllands-Posten en stribe kritisable forhold for krigsveteraner.

De hjemvendte soldater måtte bokse med kommuner og fik afslag på basale hjælpemidler som sportsproteser og kørestole, ligesom mange blev kastebold mellem myndighederne. De manglede også genoptræningsmuligheder, hjælp uden for kasernerne, og særligt de psykisk ramte fik relativt små erstatninger. Hvis nogen overhovedet.

Det vakte opsigt, at enkelte soldater havde så svært ved at tilpasse sig, at de flyttede i skoven. Politikerne kvitterede med en veteranpakke med 19 initiativer, herunder et nyt Veterancenter i Ringsted, som skal koordinere indsatserne.

Senest er reglerne for, hvornår PTSD skal konstateres, blevet justeret, så man også seks måneder efter udsendelsen kan få godkendt diagnosen som en arbejdsskade. De senere år har soldaterne opnået yderligere anerkendelse med parader gennem regimentsbyer som Holstebro og Slagelse, når soldaterne vender hjem fra krig, og en flagdag, 5. september, hvor særligt faldne soldater mindes.

Forsvaret har for nylig evalueret veteranpakken med de 19 initiativer. Konklusionen lyder, at hovedparten af initiativerne har den tilsigtede effekt og i det store hele fungerer. Men der er samtidig behov for en række justeringer og yderligere tiltag.

»Det er fortsat en udfordring at vælge de rigtige soldater til udsendelse, og det er stadig et problem at hjælpe de hårdest ramte veteraner, som har forladt forsvaret. Men generelt fungerer systemet godt,« siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

Undersøgelser og rundspørger blandt de hjemvendte har vist, at kun et mindretal får psykiske problemer, når de vender hjem fra krig. I runde tal er ca. 75 pct. helt upåvirkede; omtrent 35 pct. af hjemvendte soldater taler ligefrem om at komme personligt styrket ud af krigen med bl.a. øget selvtillid – det, fagfolk kalder posttraumatisk vækst.

Til gengæld udviser ca. 25 pct. af de udsendte »på et givent tidspunkt øget symptomniveau« af PTSD, konkluderer en rapport fra Veterancentret. Den mest valide danske undersøgelse er et studie af det danske hold 7, som var i Afghanistan i 2009, og de foreløbige resultater er opsigtsvækkende: Under udsendelsen viste 1,9 pct. fra hold 7 symptomer på PTSD; to-tre måneder efter hjemkomsten havde 2,7 pct. faretruende signaler; syv-otte måneder efter hjemkomst var tallet steget til 5,1 pct.; og i den seneste måling – tre år efter krigen – var antallet af soldater fra hold 7 med PTSD-symptomer steget til 9,7 pct. Med andre ord: Antallet af soldater med problemer øges med tiden.

Og det er langtfra den eneste udfordring, som forskerne på Veterancentret i Ringsted står med.

Veterancentret åbnede i oktober 2011, og centret behandler årligt ca. 800 soldater og nærmeste pårørende. Den største videnskabelige overraskelse har været, hvor forskelligartet PTSD slår ud på de traumatiserede soldater, forklarer Mette Bertelsen, chef for Veterancentres videncenter.

»Det kræver langt mere skræddersyet behandling til hver veteran, end vi troede,« siger Mette Bertelsen.

I løbet af det næste halve år vil forskerne derfor forsøge sig med såkaldt biologisk neurofeedback. Forskerne vil med hjælp af elektroder måle de PTSD-ramtes hjernebølger, mens soldaterne løser en række opgaver på en computer.

»Det vil hjælpe os til se, hvordan hver enkelt soldats hjerne arbejder,« siger Mette Bertelsen.

Målet er at lære soldaten, hvornår og med hvilke midler hjernen bringes ud af det høje alarmberedskab, som kendetegner mange PTSD-ramte.

At PTSD er så svært at behandle, forklarer muligvis også, hvorfor Livlinen i fagforeningen HKKF, som hjælper de mest traumatiserede veteraner, har kontakt til hele 557 danske krigsveteraner. Helt uden om det formelle system.

Og noget tyder på, at endnu større problemer venter forude.

»Lige nu får vi flest henvendelser fra Afghanistan-soldater. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor syge de er,« siger Yvonne Tønnesen fra Livlinen.

»De spiser ikke, kommer aldrig uden for en dør, taler ikke med nogen og lider af ekstrem paranoia. Rigtig mange har også forsøgt at tage deres eget liv. Og så er der alle dem, som vi ikke engang kan få kontakt til,« siger hun.

Både i USA og Storbritannien har opgørelser faktisk indikeret, at flere veteraner tager deres eget liv efter missionen, end der dør soldater i krigen.

Men langt hovedparten af de danske soldater vender hjem uden problemer. Og krigsveteraner har nemmere adgang til psykologhjælp og genoptræning og får også ekstra store erstatninger fra forsvaret. De senere år har det udløst en debat om, hvorvidt krigsveteraner har fået for megen særstatus. Det afviser HKKF-formand Flemming Vinther:

»Vi taler stadig ganske mange mennesker med problemer. Det er mennesker, som sætter livet på spil for Danmark. Det mindste, vi kan gøre, er at hjælpe med at samle dem op.«

I hvert fald ville den firskårne 42-årige Bob Thaarup, som konstant vipper med foden, når han taler, gerne have haft en hånd noget før. Han gentager, at veteranhjemmet på Frederiksberg er det eneste sted, hvor han føler sig tryg. Han kan ikke forklare hvorfor.

»Min plan er at få min første pension, så jeg kan få noget ro,« siger Bob Thaarup.

»Mit store mål er at blive blikkenslager, som jeg var engang. Men jeg ved ikke, om det kommer til at ske. Jeg skal først have styr på mig selv.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.