Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg er hverken træt eller syg - jeg vil kæmpe til mit sidste åndedrag for et forenet Europa«

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, afviser pure det voksende krav om, at han bør trække sig efter Brexit.

Jean-Claude Juncker gestikulerer under en pressekonference i Bruxelles.
Jean-Claude Juncker gestikulerer under en pressekonference i Bruxelles.

BRUXELLES: Jean-Claude Juncker lignede en mand, der igen har fundet kampformen frem efter sidste uges folkeafstemning i Storbritannien, da han tirsdag debatterede vejen frem for EU efter det britiske exit i Europa-Parlamentet.

Såvel østeuropæiske politikere som kommentarer fra ledende meningsdannere i tyske aviser har krævet Junckers afgang som formand for EU-Kommissionen efter Brexit-afstemningen, fordi han ikke har haft tilstrækkelig gehør for befolkningernes ønsker til EU. Medier har også haft spekuleret i, om han ville trække sig over sommeren på grund af sygdom. Men Junckers afgang kommer ikke på tale foreløbigt, slog han fast.

»Jeg er hverken træt eller syg, som aviser skriver … jeg vil kæmpe til mit sidste åndedræt for Europa, for et forenet Europa,« sagde Juncker.

Han gentog også, at den britiske regering hurtigst muligt må få afklaret situationen og notificere Det Europæiske Råd om, at Storbritannien ønsker at aktivere de formelle skilsmisseforhandlinger efter Artikel 50 i Lissabon-traktaten.

»Ingen notifikation, ingen forhandling,« sagde Juncker.

Netop den sætning er gået igen hos alle de 27 resterende EU-lande i optakten til EU-topmødet tirsdag-onsdag. Det er et klart signal om, at de 27 andre EU-lande efter folkeafstemningens resultatet ikke længere kan se nogen mulighed for, at Storbritannien kan blive i EU.

Juncker beklagede det britiske exit, men understregede, at EU vil køre videre, fordi der er behov for EU.

»Det ændrer ikke det grundlæggende, og det grundlæggende er, at Europa forbliver et fredsprojekt og et projekt for fremtiden. Vi vil ikke lade det stoppe vores kurs mod fremtiden,« sagde Juncker.

Storbritanniens afgående premierminister, David Cameron, skal over en middag tirsdag aften redegøre for resultatet af den britiske folkeafstemning og konsekvenserne. Han har dog allerede meddelt, at han ikke vil aktivere Artikel 50, fordi det skal være op til den kommende britiske premierminister at beslutte. Det betyder, at det tidligst sker til september.

Samtidig skal det også afklares, om Storbritannien så dropper at have EU-formandskabet i andet halvår af 2017 - det er forventningen - og hvem der så kan overtage EU-formandskabet til den tid.

Onsdag mødes de resterende 27 EU-lande så til et uformelt møde om fremtidens EU. Det forventes, at en proces vil blive sat i gang med at definere, hvordan EU skal se ud i fremtiden, altså hvor EU skal være stærkere, og hvad EU skal holde sig fra. Den proces vil sandsynligvis komme til at løbe et halvt års tid.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, meddeler tirsdag, at der vil komme et nyt uformelt topmøde om fremtidens EU til september.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.