Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg blev fængslet og forhørt i ni dage for at køre bil i Saudi-Arabien«

Saudi-Arabien vil i 2018 ophæve forbuddet mod at køre bil for kvinder. De, der har brudt loven, har været udsat for barsk behandling.

Fra juni 2018 må kvinder i Saudi-Arabien køre bil. EPA/STR
Fra juni 2018 må kvinder i Saudi-Arabien køre bil. EPA/STR

»Midt om natten blev jeg ført fra mit hjem og placeret ni dage i en celle. Dagene gik med forhør, kropsvisiteringer nøgen og beskyldninger om at at være både forræder og spion. Jeg blev kun løsladt, fordi min far tiggede kong Abdullah, herskeren på den tid, om at benåde mig.«

Realiteterne for kvinder er barske i Saudi-Arabien, og den kendte aktivist Manal al-Sharif fortæller i dagens The New York Times om dengang, hun blev taget for at køre i bil i byen Khobar i Saudi-Arabien. Nu har den nye kong Salman besluttet at ophæve forbuddet om et år.

Virkeligheden har været barsk for kvinderne. Manal al-Sharif var »heldig«, fordi hun havde en far, der kunne gå i forbøn for hende, men samfundets dom var benhård. Fra moskeerne lød der krav om, at hun enten skulle piskes, stenes eller slet og ret »bare dræbes«, og hun måtte til sidst forlade landet, hvor hun var født, vokset op, og hvor hun var i færd med at stifte familie.

Mistet sit job

»Kvinder før mig er også blevet anholdt, har mistet deres job og er blevet fængsel for den simple handling at sætte sig bag rattet af en bil. Vi protesterede, fordi forbuddet for kvinder mod at køre bil rakte langt videre. Vi kunne ikke køre vores børn i skole, vi kunne ikke bringe vore kære til læge eller til hospitalet. Vi kunne ikke frit køre på arbejde eller køre alene til supermarkedet for at købe ind. Forbuddet fratog os vores værdighed og kontrollen med vores liv,« skriver Manal al-Sharif i The New York Times.

»26. september 2017 vil for saudiske kvinder blive fejret, ligesom amerikanske kvinder fejrer 18. august 1920,« skriver hun - dagen, da kvinder fik stemmeret i USA.

Manal al-Sharif skriver videre, at kvindekampen i USA blev vundet af kvinder på cykler, fordi de amerikanske kvinder brugte cyklen til at komme rundt. Som den amerikanske kvindesagsforkæmper Susan B. Anthony skrev, er der ingen anden enkelt ting, der har gjort mere for frigørelsen af kvinder i USA end cyklen.

»Og paradoksalt nok bliver det så i 2017 bilen, der kan blive indledningen på kvindernes frigørelse,« skriver hun. For der er stadig langt til, at saudiske kvinder bliver ligestillet med mænd i et samfund, hvor kvinder har mandligt følgeskab, når de bevæger sig uden for, og skal have tilladelse fra mænd til at gå i skole, til at arbejde, at gifte sig eller rejse til udlandet.

»Min egen mor måtte føde mig hjemme på gulvet alene og kun sammen med sit første barn. Der var ingen mænd til stede, der kunne køre hende på fødeklinikken, fordi min far var på arbejde,« skriver hun i avisen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.