Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Japans kabinet tillader kejser Akihito at abdicere

En lovændring i Japan betyder, at kejseren kan abdicere. Rygter lyder, at kejser Akihito vil abdicere i 2019.

Arkivfoto: Det forlyder, at Japans kejser Akihito vil overlade tronen til sin søn nytårsdag 2019. Her ses kejseren med sin kejserinde Michiko.
Arkivfoto: Det forlyder, at Japans kejser Akihito vil overlade tronen til sin søn nytårsdag 2019. Her ses kejseren med sin kejserinde Michiko.

Kabinettet i Japan har godkendt et lovforslag, der tillader, at kejseren abdicerer.

Forslaget er underskrevet af premierminister Shinzo Abes kabinet, oplyser chefsekretær Yoshihide Suga til journalister.

Loven bliver nu sendt videre til parlamentet til drøftelse og endelig godkendelse.

Lovændringen kommer, måneder efter at flere førende medier i Japan i januar skrev, at kejser Akihito planlægger at abdicere i begyndelsen af 2019.

Herefter vil hans søn, kronprins Naruhito, angiveligt overtage tronen.

Det er ikke sket tidligere i de seneste 200 år, at en kejser i Japan er abdiceret.

Den 83-årige kejser Akihito holdt en sjælden tale i august sidste år, hvor han antydede, at han havde et ønske om at abdicere.

Han sagde, at han muligvis ikke ville kunne klare at passe sine pligter på grund af sin høje alder og svigtende helbred.

En række af Japans førende aviser - Yomiuri, Asahi, Mainichi og Nikkei - citerede i begyndelsen af året unavngivne kilder for, at den 56-årige kronprins Naruhito vil efterfølge sin far nytårsdag 2019.

Den nuværende japanske lovgivning indeholder ingen bestemmelse om abdikation, hvorfor et sådant skridt kræver, at politikerne udarbejder en ændring for at gøre det muligt.

En abdikation er ømtålelig på baggrund af Japans nyere historie. Japanernes aggressive angrebskrig i forbindelse med Anden Verdenskrig blev ført i kejser Hirohitos navn.

Hirohito, som var far til Akihito, døde i 1989. Historikere og politiske iagttagere mener, at der kan blive rippet for meget op i fortiden ved et utraditionelt tronskifte.

Den japanske kejserfamilie har siddet på tronen i over 2600 år.

Kejserfamilien har ifølge sin egen officielle tidsregning regeret Japan i næsten 2700 år - lige fra den legendariske kejser Jimmu, der siges at være kommet til magten 660 år før vor tidsregning og nedstamme fra solen.

Kejseren betragtes som guddommelig og er ifølge konstitutionen et statssymbol og forenende for folket, selv om han ingen formel politisk magt har.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.