Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Japan var tæt på at evakuere Tokyo

Selve Japans eksistens var truet, da atomkatastrofen på Fukushima var på nippet til at løbe løbsk sidste år. Ifølge nye oplysninger forberedte Japans regering sig på den største masseevakuering i menneskets historie.

Mens frygten for en »djævelsk kædereaktion« var på sit højeste, beordrede Japans daværende premierminister, Naoto Kan, redningsarbejderne på det ødelagte atomkraftværk til at blive i strålingen og forsøge at få de overophedede reaktorer under kontrol.
Mens frygten for en »djævelsk kædereaktion« var på sit højeste, beordrede Japans daværende premierminister, Naoto Kan, redningsarbejderne på det ødelagte atomkraftværk til at blive i strålingen og forsøge at få de overophedede reaktorer under kontrol.

Da det så allersortest ud, og strålingsmålingerne omkring Fukushima-kraftværket i Japan bare steg og steg, planlagde den desperate japanske regering at evakuere millionbyen Tokyo.

Og mens frygten for en »djævelsk kædereaktion« var på sit højeste, beordrede Japans daværende premierminister, Naoto Kan, redningsarbejderne på det ødelagte atomkraftværk til at blive i strålingen og forsøge at få de overophedede reaktorer under kontrol.

Det viser den hidtil grundigste undersøgelse af forløbet omkring ulykken, som er foretaget af den private, japanske tænketank Rebuild Japan Initiative Foundation, der består af 30 eksperter, universitetsprofessorer, advokater og journalister.

- Vi undslap med nød og næppe det værst tænkelige scenarie, men offentligheden vidste intet på daværende tidspunkt, siger Yoichi Funabashi, tænketankens grundlægger og en af Japan mest respekterede intellektuelle til avisen New York Times.

»Worst case scenario«

Rapportens konklusioner er hårrejsende. Blot tre dage efter det ødelæggende jordskælv og den efterfølgende tsunami, som kostede 19.294 mennesker livet den 11. marts 2011, begyndte premierminister Kan og hans stab at diskutere et »worst case scenario«, hvor selve Japans eksistens som nation var truet.

Udadtil nedtonede både politikere og atommyndigheder alvoren af atomkrisen, men i virkeligheden kendte ingen til det reelle omfang af skaderne på Fukushima, og ingen vidste dermed, hvor alvorlig katastrofen kunne blive.

240 kilometer nord for Tokyo nedsmeltede Fukushimas reaktor 1, 2 og 3 totalt. Mens værkets teknikere kæmpede for at få strømmen tilbage, ramte flere kraftige hydrogeneksplosioner det i forvejen ødelagte atomkraftværk. I dagevis kastede militærhelikoptere tonsvis af havvand ned over de overophedede reaktorer, og senere blev brandbiler kørt i stilling med vandkanoner. Samtidig blev op mod 200.000 beboere evakueret i et område 20 kilometer rundt om værket, som stadig er afspærret den dag i dag. Med andre ord: Den værste atomkatastrofe siden Tjernobyl var en realitet.

»Dæmonisk kædereaktion«

Det var i disse mørke martsdage, at den japanske regering udarbejdede den kriseplan, som skulle træde i kraft, hvis den værst tænkelige situation indtraf, og arbejderne på Fukushima måtte evakueres.

Skete det, ville atomkraftværket løbe løbsk og formentlig sprede massive mængder radioaktive materialer i atmosfæren.

Ifølge rapporten ville denne »dæmoniske kædereaktion« føre til evakueringer af andre atomkraftværker og ultimativt - af selve Tokyos flere end 35 millioner indbyggere. Det ville have været den største masseevakuering i verdenshistorien.

Panikken blev ikke mindre af, at 10.000 brugte - men stadig radioaktive - brændselsstave lå opbevaret i relativt ubeskyttede bassiner lige i nærheden af de ødelagte reaktorer. Ifølge rapporten gik der fem lange dage, før en militærhelikopter var i stand til at dokumentere, at det mest udsatte brændselsbassin gudskelov stadig var fyldt med vand.

Ekspert: Gud ske tak og lov

At Fukushima-krisens alvor først kommer frem nu, kommer ikke bag på den tidligere DTU-fysiker Jørn Roed. Som en af Danmarks førende strålingseksperter har han beskæftiget sig med atomkraft i en menneskealder og har blandt andet tilbragt, hvad der svarer til to og et halvt år i Tjernobyls spærrezone.

- Vi var langt fra sikre på, at Fukushima-ulykken ikke ville blive værre end Tjernobyl. Men baseret på de udslip, der kunne måles undervejs, kunne vi bare se, at ulykken endnu ikke var nået op på det niveau. Og det gjorde den gud ske tak og lov aldrig, siger Jørn Roed.

Først 16. december sidste år fik Japan endeligt Fukushima under kontrol. Lukningen og afviklingen af den radioaktive skrotbunke ventes at tage 40 år.

Læs også reportagen: Berlingske på tur i Tjernobyls »Atomland«
 
 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.