Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Japan kritiserer Sydkoreas valg af middag for Trump

Sydkoreas valg af middag har vakt harme i Japan, der ser menuen og gæstelisten som en slet skjult provokation.

Præsident Donald Trump taler til Sydkoreas parlamentet tidligere på ugen. Scanpix/Lee Jin-man
Præsident Donald Trump taler til Sydkoreas parlamentet tidligere på ugen. Scanpix/Lee Jin-man

Japan og Sydkorea var de to første stop på USA's præsident Donald Trumps rundrejse i Asien, der blandt andet skal skabe en fælles front mod det nordkoreanske regime.

Men nu har besøget i Sydkorea skabt gnidninger mellem de to lande, skriver The Guardian.

Stridspunktet er den statsmiddag, Sydkorea serverede for Donald Trump. Japan har nedlagt flere protester via diplomatiske kanaler over både middagen og en indbudt gæst. Japanske medier har decideret kaldt middagen antijapansk.

Sydkorea valgte nemlig at servere både rejer og fisk fanget ved øgruppen Dokdo - på japansk Takeshima - som Japan og Sydkorea begge mener tilhører dem.

På gæstelisten var desuden Lee Yong-Soon, en af de overlevende koreanske kvinder, der blev tvunget til at være prostituerede for den japanske hær under Anden Verdenskrig.

De op mod 200.000 kvinder, som Japan tvang til at servicere sin hær, har historisk været et enormt stridspunkt mellem de to lande. Først i 2015 blev striden bilagt med en erstatning.

Derfor føler Japan, at Sydkorea genåbner konflikten med invitationen.

»På et tidspunkt, hvor der er brug for mere koordinering for at håndtere Nordkorea, og hvor præsident Donald Trump har valgt Japan og Sydkorea som de første stop på sin tur, er der behov for ikke at gøre ting, der kan påvirke den koordinering negativt,« siger talsmand for japanske regering Yoshihide Suga ifølge The Guardian.

Japan og Sydkorea har historisk haft et betændt forhold. Japan annekterede i 1910 Korea og var hårdhændet i sin kontrol med befolkningen.

Kontrollen med Korea varede helt til Anden Verdenskrigs afslutning. Under Anden Verdenskrig blev koreanere i stor stil deporteret til Japan for at fungere som tvangsarbejdere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.