Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Japan efter nordkoreansk missilaffyring: Truslen vokser

Nordkoreansk missil fløj langt og højt, før det styrtede i havet, og det foruroliger militæret i Japan.

Tokyo. Nordkorea affyrede onsdag to missiler, og især den anden affyring har fået panderynkerne frem hos Japan.

Ifølge det japanske militær nåede mellemdistancemissilet op i en højde af over 1000 kilometer.

Og det viser, at regimet i Pyongyang tilsyneladende har gjort fremskridt i udviklingen af den slags våben.

- Vi ved ikke, om det tæller som en succes, men Nordkorea har demonstreret en vis form for evne med ballistiske missiler, siger den japanske forsvarsminister, Gen Nakatani.

- Truslen mod Japan intensiveres, tilføjer han.

Det kommunistiske styre i Nordkorea har ikke oplyst noget om missilaffyringer, men de er ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap blevet registreret både af det sydkoreanske og amerikanske militær.

Japans bekymring skyldes, at Nordkorea tidligere menes at forsøgt at skyde tilsvarende missiler af typen Musudan ud over havet, men uden succes.

Onsdagens første affyring menes også at være mislykket, men anden gang gik det tilsyneladende bedre.

Ikke alene nåede det højt op. Ifølge det japanske militær fløj missilet omkring 400 kilometer ud over Det Japanske Hav, før det styrtede i vandet.

Det første missil derimod nåede kun 150 kilometer ud over havet, før det ifølge det sydkoreanske militær styrtede ned.

Musudan-missilet skønnes at kunne tilbagelægge en distance på mellem 2500 og 4000 kilometer. Dermed kan det mindst nå frem til Japan og muligvis også de amerikanske militærbaser på øen Guam.

Nordkorea er underlagt internationale sanktioner som konsekvens af landets atomprogram, prøvesprængninger og raketaffyringer.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.