Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Ja, russerne hackede valget, men det havde ingen betydning«

Republikanerne er stadig uenige om, hvad der skal ske i forhold til Rusland, når først Trump er i Det Hvide Hus.

Trump-protester uden for Harrisburg under valget. . Mark Makela/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
Trump-protester uden for Harrisburg under valget. . Mark Makela/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

WASHINGTON: Den kommende stabschef i Det Hvide Hus, Reince Priebus, er ikke i tvivl.

»Jeg tror, at Trump anerkender, at russerne hackede valget«, sagde Priebus i går til Fox News, men der var stadig ikke noget bud på, hvilke konsekvenser, det vil få for Rusland, at de har stået bag denne hackning.

Både Priebus' og Trumps rådgiver Kellyanne Conway betonede dog, at det ikke havde haft nogen betydning for valget, og måske er det i virkeligheden det, der har gjort, at Trump har benægtet efterretningsrapporterne: At nogen gennem de russiske forsøg på at styre udfaldet vil stille spørgsmålstegn ved legitimiteten af hans valg.

Indrømmelsen fra Priebus kom efter to hektiske døgn, hvor tre efterretningstjenester hævdede, at det var Putin personligt, der havde beordret omfattende hackerangreb ikke alene mod Det Demokratiske Parti, men også angiveligt mod valgcomputere. Det sidste lykkedes ikke. Men for at gnide salt i Trumps sår, så blev det også hævdet i rapporterne, at Putin handlede med et eneste formål - at forhindre Hillary Clinton i at blive præsident.

Demokraternes egen skyld

Det var også derfor, at både Priebus og Conway med dygtige spin fik debatten til at dreje sig om, at demokraterne selv var skyld i hele miseren, fordi de efterlod partiets computere uden tilstrækkelige sikkerhedssystemer, og at russerne blot havde gjort det, de har foretaget sig i »50 år«, som Priebus sagde - nemlig at forsøge at påvirke et amerikansk valg enten gennem desinformation eller på det seneste ved at hacke sig ind i computere.

Formanden for Senatet, republikaneren Mitch McConnell, blandede sig i partiets kor af Ruslands-kritikere, da han i nat understregede, at det skal have konsekvenser for Rusland, at de i den grad har forsøgt at påvirke valget.

»Rusland er en stor modstander, og det er ikke usædvanligt, at en ny præsident vil forsøge at forbedre forholdet til Moskva. Efter min mening vil det håb hurtigt blive til en skuffelse. Det er bevist ved, at de har prøvet at ødelægge vores demokratiske valg«, sagde McConnell, som dermed lagde sig i slipstrømmen af en række andre republikanere, der ønsker, at Trump træder i karakter over for Rusland og reagerer hårdt over for hackningen.

Præsident Barack Obama har allerede udviste over 30 russiske diplomater og lukket to diplomatiske missioner i USA ud over, at han vil indføre nye sanktioner mod Rusland. Fra russisk side har man valgt at holde vejret og ikke gøre gengæld, fordi Donald Trump bliver taget i ed den 20. januar. Putin håber på et mere ukompliceret forhold til Trump.

Gode forbindelser til Rusland

Og der er heller intet usædvanligt i, at en ny præsident prøver at starte forfra i forholdet til Rusland. Det gjorde Bill Clinton, George W. Bush og Obama også med en dagsorden om, at nu skulle man begynde forfra og prøve at finde samarbejdsområder. Det lykkedes ikke for Bush. Han var i Moskva syv gange, men Putin invaderede Georgien, og så var det gode forhold overstået. Obama har prøvet det samme, men i hans tid blev Krim-halvøen annekteret, og Ukraine ligger i væbnet konflikt med Rusland.

Dertil kommer, at Edward Snowden stadig befinder sig i Moskva, hvilket ikke har fået forholdet til at blive bedre, og de baltiske lande og en række andre lande i Europa føler sig truet af Rusland, hvilket blandt andet har ført til, at Obama har sendt flere styrker til Europa.

Men ingen kan sige, hvad Trump vil gøre ved problemet, hvis han overhovedet vil gøre noget. For han har flere gange sagt, at det er på tide at komme videre og se fremad. Så let vil det dog ikke blive. Selv Priebus har sagt, at man overvejer, hvilke aktioner man skal tage over for Rusland, men ingen af dem vil blive taget før efter den 20. januar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.