Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Italiensk politi forklædt som pizzabude snuppede mafiaboss

Roberto Manganiello, en af "de 100 farligste i Italien", blev anholdt lørdag aften af politiet i Napoli.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Tre års succesfuld flugt fra politiet sluttede brat for en italiensk mafiaboss i weekenden, da han lørdag aften sad i sofaen og blev sulten efter pizza.

To betjente forklædt som pizzabude troppede op i Roberto Manganiellos hjem i Napoli og snuppede den 35-årige.

Manganiello figurerer ifølge myndighederne på en liste over "Italiens 100 mest farlige kriminelle".

Han formodes at stå bag et dobbeltdrab, som i 2004 udløste en blodig bandekrig i Napoli.

Roberto Manganiello, som har været på flugt siden 2013, er en del af Camorra-mafiaen.

Mafialederen sad og så Napolis fodboldkamp mod Inter, da de forklædte betjente bankede på døren i Orta di Atella nord for Napoli. Han gjorde ingen modstand, da han blev pågrebet.

Han har ifølge politiet haft gang i både pengeafpresning og handel med stoffer fra hjemmet.

Også en 30-årig kvinde, som var i hjemmet, blev anholdt af politiet.

Italiens indenrigsminister, Angelino Alfano, roser politiets arbejde.

Alfano omtaler anholdelsen som "en succes, der er resultat af efterretningsarbejde på højeste niveau".

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.