Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Italien vil have »Tyrkiet-aftale« med afrikanske lande

Den italienske regering vil have EU til at kopiere Tyrkiet-modellen og lave omfattende aftaler med en række afrikanske lande, der skal bremse migrationen mod Italien og EU. Italien vil også have en stærkere NATO-rolle mod menneskesmuglere i Middelhavet. Samtidig slås Italien og Østrig om de østrigske planer om at blokere grænseovergangen ved Brenner-passet for migranter.

Den italienske premierminister Matteo Renzi.
Den italienske premierminister Matteo Renzi.

BRUXELLES: Mængden af afrikanske migranter og den seneste drukneulykke, der i sidste uge kostede op mod 500 migranter livet i Middelhavet, får nu Italien til at presse på i både EU og NATO for en større indsats, der skal bremse strømmen af migranter, som stævner ud fra Libyen i Nordafrika.

Den italienske regering ser EUs store flygtningeaftale med Tyrkiet som en model, der kan kopieres med lignende aftaler med en række afrikanske lande. Den slags tilbagetagelsesaftaler kommer ifølge Italien aldrig i hus eller til at fungere, hvis ikke EU tilbyder meget mere til de afrikanske lande end i dag. Der skal både skabes bedre muligheder for lovlig migration, og så skal EU pumpe masser af penge i at skabe job i afrikanske lande, så de tilbagesendte har et job at vende hjem til.

Desuden ønsker Italien, at NATOs mangeårige Active Endeavour-operation i Middelhavet, der blev søsat som en antiterror-operation i kølvandet af angrebene i USA den 11. september 2001, får ændret sit mandat. Det skal ske, så NATO kan hjælpe med at bremse migrantstrømmen fra voldshærgede Libyen, hvor menneskesmuglere har nærmest frit spil.

Premierminister Matteo Renzi brugte mini-topmødet mandag med USAs præsident Obama, Tysklands kansler Merkel, Frankrigs præsident Hollande og Storbritanniens premierminister Cameron til at argumentere for, hvorfor de italienske planer er nødvendige. Og der er i hvert fald enighed om, at der er behov for at gøre noget, om end det italienske udspil måske er for vidtrækkende for de øvrige EU-lande.

Kontroversielt forslag

Både EU-præsident, Donald Tusk, og kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har rost de overordnede idéer i det italienske Afrika-udspil, men Tyrkiet-aftalen kan ikke bare lige kopieres, fortæller Mattia Toaldo fra tænketanken European Council on Foreign Relations.

»Idéen er at kopiere EU-Tyrkiet-aftalen, men med afgørende ændringer. Aftalen skal omfatte migranter, der stævner ud fra Libyen. Folk skal dog ikke returneres til Libyen, da sikkerhedssituationen er alt for ustabil, men derimod til deres oprindelseslande. Det kræver, at EU eller Italien indgår tilbagetagelsesaftaler med lande som Nigeria, Gambia, Somalia og de øvrige store oprindelseslande. Det vil kræve mange aftaler, herunder med udemokratiske lande som fx Eritrea, som folk flygter fra med god grund,« siger Mattia Toaldo og kalder idéen »endnu mere kontroversiel end Tyrkiet-aftalen.«

Skulle Italien lykkes med at skaffe opbakning til planerne, vil det blive særdeles kostbart for EU at få den slags aftaler i hus, for der vil skulle investeres milliardbeløb i Afrika i en helt anden skala end i dag. De afrikanske lande vil som modydelse også kræve, at EU åbner op for flere lovlige muligheder for migration til Europa, fx for forskere og kvalificeret arbejdskraft.

»Det er jeg ikke sikker på, at Europa er villig til. Der allerede usikkerhed omkring dele af aftalen med Tyrkiet, og det er svært at forestille sig et partnerskab om øget mobilitet for de afrikanske lande. Man kan frygte, at de italienske planer vil føre til en masse fjendtlige diskussioner i EU, men ikke vil resultere i effektive aftaler,« vurderer Mattia Toaldo, der er ekspert i forholdet mellem Italien og Nordafrika.

Øget NATO-rolle i spil

Mandag løftede den italienske forsvarsminister, Roberta Pinotti, desuden sløret for et italiensk ønske om et større NATO-engagement i kampen mod ulovlig migration over Middelhavet. Pinotti sagde til den italienske avis La Stampa, at Italien forventer, at det kan komme på plads på NATO-topmødet til juli.

I forvejen er NATO ved at gentænke mandatet for Operation Active Endeavour, der hidtil har været en overvågningsmission i kampen mod terror. Men NATO har tidligere været tilbageholdende med et direkte militært engagement i kampen mod menneskesmuglere. Det er også årsagen til, at det tidligere på året endte med en overvågningsmission i Det Ægæiske Hav og ikke en decideret jagt på menneskesmuglerne. Omvendt signalerer alle de store NATO-lande nu vilje til at hjælpe den nye og yderst skrøbelige, libyske samlingsregering, hvis den beder om hjælp.

Mandag indikerede den nye libyske regering ifølge den italienske avis Il Sole 24 Ore, at den ønsker hjælp til at beskytte sine oliefelter, som militser med tilknytning til Islamisk Stat forsøger at overtage. Og Matteo Renzi sagde ifølge avisen på mini-topmødet, at Italien er parat til at gå forrest i en sådan mission.

Ballade om Brenner-passet

Samtidig er forholdet mellem Italien og Østrig løbet i en større diplomatisk krise, fordi Østrig er så bange for, at Italien vil vinke migrantstrømmen videre gennem det vigtige Brenner-pas til Østrig, at alpelandet er gået i gang med at opføre en grænsebarriere ved Brenner-passet.

Det har både fået EU-Kommissionen og Matteo Renzi til at se rødt. Ifølge Renzi er Brenner-passet selve symbolet på bevægelighed og samhandel i EU, og hvis østrigerne lukker det, truer det hele EU, har Renzi tordnet.

Den østrigske regering har fra sin side forsvaret sig med, at den er nødt til at forberede sig på et stort migrantpres via Italien, fordi Italien hidtil ikke været i stand til at forhindre migranterne i at rejse videre.

Med søndagens lussing til de to østrigske regeringspartier ved første runde af præsidentvalget - der blev en stor sejr for det indvandringskritiske og højrepopulistiske Frihedsparti - vil den østrigske regering sandsynligvis føle sig presset til at fastholde den hårde linje over for Italien i Brenner-balladen.

Foreløbigt er ca. 25.000 migranter - langt overvejende fra vestafrikanske lande - kommet over Middelhavet til Italien i år, men myndighederne frygter, at antallet kan nå rekordhøje 270.000 for hele 2016. Sidste år kom 154.000 migranter over Middelhavet til Italien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.