Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

It-analytiker: Hackere har tjent 160.000 kroner på cyberangreb

170.000 unikke computere er indtil videre ramt af fredagens store cyberangreb, fortæller virusanalytiker.

København. Det globale cyberangreb, der fredag aften ramte en lang række lande, har godt et døgn senere indbragt bagmændene omkring 160.000 kroner.

Det oplyser Bogdan Botezatu, der er seniorsikkerhedsanalytiker i antivirus-virksomheden Bitdefender. Han har sammen med øvrige analytikere undersøgt det globale cyberangreb, der ramte fredag aften.

- Indtil videre er der foretaget 97 betalinger, og hackerne har tjent i bitcoins, hvad der svarer til 24.000 dollar (cirka 160.000 kroner), siger Bogdan Botezatu.

Bitcoins er en online, virtuel valuta, der blandt andet har den funktion, at den er anonym og derfor ikke kan spores.

- Derfor har man heller ikke nogen idé om, hvem eller hvor mange der står bag angrebet, lyder det fra Bogdan Botezatu.

Fredagens cyberangreb består blandt andet af såkaldt ransomware, der stjæler data og efterfølgende kræver løsepenge for at frigive data igen.

Indtil videre er 170.000 unikke computere blevet ramt i omkring 120 forskellige lande, fortæller Bogdan Botezatu.

- Det gennemsnitlige beløb, som man betaler for at få data tilbage, er mellem 160 og 260 dollar (cirka 1000 og 1800 kroner), siger han og tilføjer:

- Men priserne varierer fra land til land. I de fattige lande får man lidt rabat, så det her er billigere at få sin information tilbage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.