Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Istanbul-lufthavn er genåbnet efter bombeangreb

Tyrkiets premierminister siger onsdag, at Tyrkiets største lufthavn, Atatürk, igen er åbnet for flyvninger.

Istanbul. Flyvninger til og fra Atatürk-lufthavnen i Istanbul er natten til onsdag genoptaget. Det oplyser Tyrkiets premierminister, Binali Yildirim, ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Yildirim befinder sig i lufthavnen, der tirsdag aften var mål for et blodigt angreb fra tre selvmordsbombere. Efterfølgende blev fly på vej mod lufthavnen omdirigeret og planlagte afgange aflyst.

Mindst 36 personer blev dræbt, da gerningsmændene åbnede ild mod passagerer og derefter udløste sprængladninger i nærheden af lufthavnens sikkerhedskontrol. Mindst 147 er blevet såret i angrebet.

Atatürk-lufthavnen, der ligger vest for Istanbul, er med omkring 60 millioner rejsende om året den største i Tyrkiet og den tredjestørste i Europa. Kun Heathrow i London og Charles de Gaulle i Paris betjener flere passagerer.

Ingen personer eller grupper har taget skylden for angrebet, men premierministeren siger, at de foreløbige tegn peger i retning af den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat.

Der er endnu ikke offentliggjort informationer om gerningsmændene. Hverken deres navne, deres alder eller deres nationaliteter kendes således.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.