Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israelsk minister: Hizbollah overtager Libanon

Hizbollah og allierede vandt Libanons første parlamentsvalg i ni år, viser foreløbig resultat.

En libanesisk Sunni-muslim i niqab stemmer ved det første parlementsvalg i ni år.
En libanesisk Sunni-muslim i niqab stemmer ved det første parlementsvalg i ni år.

Hizbollah og dets politiske allierede vandt over halvdelen af pladserne i Libanons første parlamentsvalg i ni år, viser uofficielle, foreløbige resultater fra stemmeoptællingen ifølge lokale medier.

Hvis resultaterne bekræftes, vil det styrke Hizbollah politisk, som har en række mindre partier og grupper som allierede.

Hizbollahs magtfulde position i Libanon afspejler Irans voksende politiske indflydelse og magt i regionen, hvor Iran også spiller en stor rolle i Syrien, Iran og Yemen.

Hizbollahs fremgang ved søndagens valg i Libanon viser, at landet er blevet lig med den iranskstøttede shiamuslimske milits, mener den israelske undervisningsminister.

»Hizbollah er lig med Libanon,« skriver den konservative israelske undervisningsminister, Naftali Bennett, på Twitter.

»Staten Israel vil ikke skelne mellem den suveræne stat Libanon og Hizbollah, og vi vil holde Libanon ansvarlig for enhver handling på dets territorium,« hedder det videre i udtalelsen fra den israelske minister.

De uofficielle valgresultater i Libanon tyder på, at den vestligt støttede premierminister, Saad al-Hariri, vil komme til at stå som den sunnimuslimske leder, der har den største blok i parlamentet.

Parlamentet har i alt 128 pladser.

Al-Hariri er dermed den mest oplagte forhandlingsleder, når der skal dannes en ny regering.

Libanon skal ifølge landets magtdelingssystem have en sunnimuslimsk premierminister.

Internationale investorer ønsker at se en reformorienteret regering komme til magten, så landets udlandsgæld kan blive nedbragt.

Indenrigsminister Nohad Machnouk sagde kort før midnat søndag, at 49,2 procent af de godt 3,6 millioner vælgere havde stemt.

I 2009 stemte 54 procent.

Observatører sagde, at stemmedeltagelsen i Beirut, Libanons hovedstad, og i det nordlige Libanon ser ud til at have været lav. Men i den sydlige del af landet så det ud til, at lysten til at stemme var noget større.

Det gavner den store shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, der ikke kun er en milits, men også en velgørenhedsorganisation. Hizbollah er også et indflydelsesrigt politisk parti.

Valget blev overvåget af over 100 observatører fra EU-landene. De var inviteret af Libanons regering.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.