Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israels flåde dræber palæstinensisk fisker ved Gaza

En båd med tre palæstinensere sejlede uden for Gazas fiskerizone. Det fik Israels flåde til at skyde mod dem.

En båd med tre palæstinensere sejlede uden for Gazas fiskerizone. Det fik Israels flåde til at skyde mod dem.
En båd med tre palæstinensere sejlede uden for Gazas fiskerizone. Det fik Israels flåde til at skyde mod dem.

Israels flåde har skudt og dræbt en palæstinensisk mand, efter hans båd sejlede uden for den afgrænsede fiskerizone ud for Gazastriben.

Ifølge militæret ignorerede manden både mundtlige advarsler og varselsskud. En talskvinde for militæret siger, at båden »afveg« fra det område, hvor den har ret til at fiske ud for den nordlige del af Gazastriben.

Foruden den dræbte mand er to andre palæstinensere, der var om bord på båden, taget med til forhør, meddeler militæret.

De palæstinensiske fiskeres fagforening siger, at det var en båd med tre fiskere, der blev beskudt af israelsk militær.

En talsmand for Hamas betegner det over for nyhedsbureauet AFP som »en grim forbrydelse, som besættelsesmagten er ansvarlig for, og en form for fortsat aggression mod vort palæstinensiske folk«.

Israel blokerer sammen med Egypten adgangen til havet for indbyggerne i Gazastriben.

Det betyder, at de omkring 3000 fiskere i den palæstinensiske enklave kun har adgang til et havområde op til seks sømil fra kysten.

Israel siger, at reglerne er indført af hensyn til sikkerheden.

Den israelske flåde affyrer jævnligt skud mod palæstinensiske fiskerbåde, der bevæger sig ud over grænsen på seks sømil. Det er imidlertid sjældent, at det fører til, at nogen bliver dræbt.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.