Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel vil udvide bosættelserne på Vestbredden massivt

2500 boliger vil Israel bygge på Vestbredden. Det kommer kort tid efter, at FN krævede stop for bosættelser.

Israel planlægger at udvide bosættelserne på Vestbredden med 2500 boliger. De fleste skal bygges i eksisterende bosættelsesblokke.

Det har Israels forsvarsministerium annonceret tirsdag.

Det er anden gang, at Israel annoncerer nye byggerier i det besatte område, siden den amerikanske præsident, Donald Trump, blev indsat i sidste uge.

De nye byggerier skal ifølge en udtalelse fra det israelske forsvarsministerium opfylde behovet for nye boliger, så "det normale, daglige liv" kan opretholdes.

Byggerierne er godkendt af premierminister Benjamin Netanyahu og forsvarsminister Avigdor Lieberman.

Netanyahu har ifølge nyhedsbureauet AFP skrevet på Twitter om annonceringen:

- Vi bygger, og vi vil fortsætte med at bygge.

Det er ikke mere end en måned siden, at FN's Sikkerhedsråd stemte en resolution igennem. Den krævede stop for Israels bosættelser på Vestbredden.

Den blev vedtaget med 14 af 15 stemmer. USA undlod at stemme.

Det var ifølge Reuters uklart, hvorvidt det var første gang, at byggeriet er blevet annonceret. Der er nemlig adskillige trin i processen med at godkende og bygge nye bosættelser-boliger.

Der bor i dag over 430.000 israelske bosættere på Vestbredden og yderligere 200.000 israelere i det arabiske Østjerusalem.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.