Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel vil genbesætte Sydlibanon i tilfælde af krig

Det er 17 år siden Israel trak sine soldater ud af Sydlibanon. Men i den største militære øvelse i 19 år træner Israel sine soldater i en mulig fremtidig genbesættelse af det sydlige Libanon

En israelsk kampvogn under den igangværende militære øvelse i Golanhøjderne. Israel planlægger at generobre dele af Sydlibanon i tilfælde af krig med Hizbollah. 7. september / AFP PHOTO / JALAA MAREY
En israelsk kampvogn under den igangværende militære øvelse i Golanhøjderne. Israel planlægger at generobre dele af Sydlibanon i tilfælde af krig med Hizbollah. 7. september / AFP PHOTO / JALAA MAREY

Israels tilbagetrækning fra den såkaldte sikkerhedszone i Sydlibanon i år 2000, var lige så historisk som invasionen af området 18 år forinden.

Men den relative ro på Israels nordlige grænse anses for at være en midlertidig tilstand.
Og nu siger befalingsmænd i den israelske hær for første gang siden krigen mellem Israel og Hizbollah i 2006, ifølge Jerusalem Post, at Israels mål i tilfælde af endnu en krig, vil være at genbesætte dele af Sydlibanon.

»Tusinder af soldater bliver i øjeblikket trænet i sådan et scenarie i løbet af den sidste fase af den største militære øvelse i det nordlige Israel i næsten 20 år,« skriver Jerusalem Post.

Ifølge den militære kilde Jerusalem Post citerer vil Israels mål ikke være at holde dele af Sydlibanon under israelsk besættelse i længere tid. Men Israel vil bruge erobringen af områder i Sydlibanon til at fremme en FN resolution, der skal svække Hizbollahs kontrol over Sydlibanon.

Den nuværende israelske militære øvelse er den største i 19 år, og den dækker både grænsen til Libanon og Syrien. De seneste måneders udvikling i Syrienkrigen, og Hizbollahs mangeårige oprustning vækker bekymring i Israel. Og de nordlige fronter anses som den største trussel mod Israels sikkerhed.

Hizbollah har flere gange udtalt via den libanesiske medie al-Akhbar, at organisationens mål i tilfælde af krig med Israel, vil være at sende sine krigere ind på den israelske side af grænsen. Eventuelt for at vinde en propagandasejr ved at holde israelske kibbutzer eller landsbyer under shiamuslimske kommandosoldaters belejring i timer eller dage.

Hizbollahs massive oprustning siden 2006 har fundet sted på trods af den FN resolution, der afsluttede krigen. Resolutionen krævede Hizbollah afvæbnet i Sydlibanon og FN indførte patruljering i området.
Men Hizbollah har, i strid med resolutionen genopbygget og forbedret sin militære infrastruktur med Irans hjælp. Ifølge den israelske militæranalytiker Yoav Limor råder Hizbollah i dag over 40.000 soldater og omkring 150.000 missiler. Arsenalet omfatter missiler, der kan ramme ethvert punkt i hele Israel. Det skriver han i dagbladet Yediot Aharonot.

I løbet af de seneste måneder har israelske sikkerhedseksperter og politikere gentagne gange advaret mod udviklingen ved Israels to nordlige grænser. Især fordi det er Israels hovedfjende Iran, der drager fordel af de seneste seks års krig i Syrien.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu besøgte for nylig Ruslands præsident Vladimir Putin i Sochi for at drøfte Irans indflydelse i Syrien. Efterfølgende beskrev russiske medier Netanyahu som værende på grænsen til panik under mødet.

Med sin støtte til det syriske regime har Iran og Assad-regimets hær næsten banet sig vej til de israelsk kontrollerede Golanhøjder. Det betyder, at Iran nu både står over for Israel i Sydlibanon via Hizbollah og i Syrien via sine egne soldater, det syriske regimes soldater, Hizbollah og en række shiamilitser.

I 1982 invaderede Israel Libanon for at presse den palæstinensiske PLO-organisation ud af landet. Under tilbagetrækningen oprettede Israel en sikkerhedszone i de sydlige dele af landet. Men få år senere blev Hizbollah dannet med iransk støtte, og mellem 1985 og år 2000 lykkedes det Hizbollah at dræbe 256 israelske soldater og såre mange flere i den såkaldte sikkerhedszone. Målet med tilbagetrækningen i år 2000 var at stoppe den mangeårige guerillakrig, og gøre grænseområdet sikkert. 17 år senere synes det kun et spørgsmål om tid før den næste krig mellem Israel og Hizbollah finder sted.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.