Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel sender folk til Nato for at styrke samarbejdet

En israelsk delegation i Natos hovedkvarter skal forstærke samarbejdet, lyder det fra Israels præsident.

Ifølge den israelske præsident, Reuven Rivlin, vil en mission i Bruxelles styrke samarbejdet mellem Israel og Nato. Free/Colourbox
Ifølge den israelske præsident, Reuven Rivlin, vil en mission i Bruxelles styrke samarbejdet mellem Israel og Nato. Free/Colourbox

Bruxelles. Israel vil sende en delegation til Natos hovedkvarter i Bruxelles som et led i bestræbelserne på at styrke samarbejdet mellem det amerikanskledede forsvarssamarbejde.

Sådan lyder det fra topembedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP på dagen, hvor den israelske præsident, Reuven Rivlin, er på besøg i den belgiske hovedstad, Bruxelles.

Her har han både holdt møde med EU's præsident, Donald Tusk, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Det er i flere år været til debat, hvorvidt Israel skal sende en mission til Natos hovedkvarter, men Tyrkiet, som er en vigtig Nato-allieret, har strittet imod.

Jens Stoltenberg siger ved et pressemøde, at Israel nu i 20 år har været en vigtig alliancepartner. Det er derfor vigtigt at styrke samarbejdet og gå skridtet videre, siger han.

- Vold i Nordafrika og Mellemøsten er en klar trussel mod alle vores nationer. Det er afgørende, at lande, der deler de samme værdier, står sammen mod had og terrorisme, lyder det fra Stoltenberg på et fælles pressemøde med Reuven Rivlin i Natos hovedkvarter.

Ifølge den israelske præsident vil en mission i Bruxelles styrke samarbejdet mellem Israel og Nato.

- I Mellemøsten blæser der flere hadefulde vinde end nogensinde, og begivenhederne i én region påvirker resten af verden, siger præsidenten.

Da Reuven Rivlin tidligere på dagen mødtes med EU?s præsident, Donald Tusk, var det også et styrket samarbejde, som var på dagsordenen.

- Vi har talt om måder, hvorpå vi kan styrke vores forhold yderligere, sagde Tusk på et pressemøde.

- Vi diskuterede også, hvordan vi bedst beskytter israelske og europæiske borgere mod terrorisme. Jeg tror, at Bruxelles - desværre - er det bedste sted at diskutere dette emne, sagde han med henvisning til terrorattentatet, som ramte den belgiske hovedstad i marts.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.