Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel placerer over 100 skarpskytter ved grænsen til Gaza

Palæstinensere planlægger langvarige massedemonstrationer ved grænsen til Israel, som nu øger sikkerheden.

Palæstinensiske børn i Gaza er med ved grænsen til Israel, hvor de deltager i demonstrationer, som skal vare i uger. Scanpix/Said Khatib
Palæstinensiske børn i Gaza er med ved grænsen til Israel, hvor de deltager i demonstrationer, som skal vare i uger. Scanpix/Said Khatib

Det israelske militær har indsat over 100 skarpskytter ved grænsen til Gaza forud for en planlagt palæstinensisk massedemonstration.

Det oplyser den øverste israelske general i et avisinterview ifølge Reuters.

Organisatorerne af de palæstinensiske demonstrationer siger, at de venter tusinder af deltagere - blandt andre mange storfamilier - ved aktionerne, hvor der vil blive bygget teltbyer fem forskellige steder langs den skrøbelige grænse.

De palæstinensiske protester er et krav om, at palæstinensere, som blev fordrevet fra deres hjem ved Israels oprettelse i 1948, skal kunne vende tilbage.

Protesterne skal fortsætte i flere uger, og der kommer også til at blive en protest mod åbningen af en ny amerikansk ambassade i Jerusalem.

Det israelske militær har oprettet en zone i Gaza op til grænsen, hvor palæstinensere ikke må komme af hensyn til sikkerheden.

»Palæstinensernes demonstrationer ventes indledt fredag og ventes at fortsætte i flere uger,« siger militærets stabschef, general Gadi Eisenkot.

USA's anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad har vakt harme blandt mange palæstinensere, der betragter den østlige del af byen som hovedstad i en fremtidig palæstinensisk stat.

»Hvis der bliver overhængende fare for dødelige tab, har skarpskytterne og militæret tilladelse til at åbne ild,« siger Eisenkot til avisen Yedioth.

»Militæret vil ikke tillade masse-infiltration eller tolerere skader på grænsen under protesterne,« siger Eisenkot.

Protesterne skal ifølge planen vare til 15. maj - dagen, som palæstinensere kalder "Nakba" eller "Katastrofe" med henvisning til hundredtusinder af palæstinensere, der blev fordrevet under konflikten i forbindelse med oprettelsen af den israelske stat for 70 år siden.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.