Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel øger antallet af bosættelsesprojekter igen

- Der er givet grønt lys for opførelse af mindst 229 hjem, siger israelsk overvågningsgruppe.

Israels regering har godkendt planer om at opføre over 200 nye hjem til bosættere på den besatte Vestbred.

- Der er givet grønt lys for opførelse af mindst 229 hjem. De er nu på forskellige stadier i den tekniske proces, siger til Hagit Ofran, som er talskvinde for bosætter-overvågningsgruppen Peace Now.

Beslutninger om nye bygninger i bosættelser skal gennem fem administrative stadier, inden de kan godkendes af den israelske forsvarsminister, Moshe Yaalon.

Peace Now har i denne uge sagt, at antallet af bosættelseshjem, som Israel har planer om at opføre, er blevet mere end tredoblet i det første kvartal af 2016 sammenlignet med samme periode sidste år.

Bosættelserne anses for at være i strid med folkeretten og opfattes som en stor forhindring for fredsbestræbelserne, da de bliver opført i områder, som palæstinenserne anser for at være en del af deres fremtidige stat.

- Denne politik dræber en tostatsløsning, siger Ofran.

USA og EU er stærkt kritiske over for den israelske politik. Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, bad i sidste måned den israelske regering vise, at den støtter en tostatsløsning ved at stoppe med at opføre nye bosættelser.

- Israels regerings systematiske udvidelse af bosættelser, legalisering af disse, og overtagelse af områder ødelægger efter min mening mulighederne for en tostatsløsning, sagde Biden i en tale til den proisraelske organisation American Israel Public Affairs Committee.

Biden sagde videre, at han er uenig i Israels premierminister, Benjamin Netanyahus, påstand om, at nye bosættelser ikke vil påvirke forsøg på at finde en løsning på den mangeårige israelsk-palæstinensiske konflikt.

/ritzau/AFP

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.