Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel lukker grænseovergang til Gaza på grund af skader

Materielle skader på grænsepost efter uro fredag har fået Israel til at lukke en overgang, melder militæret.

Grænseovergangen Kerem Shalom, der benyttes til varetransport ind og ud af Gaza, er blevet lukket af Israels militær efter ballade på stedet fredag. Scanpix/Said Khatib/arkiv
Grænseovergangen Kerem Shalom, der benyttes til varetransport ind og ud af Gaza, er blevet lukket af Israels militær efter ballade på stedet fredag. Scanpix/Said Khatib/arkiv

Israel lukker grænseovergangen Kerem Shalom mod Gazastriben, dagen efter at stedet blev beskadiget under uro og sammenstød med palæstinensere, oplyser militæret.

Kerem Shalom benyttes til varetransport ind og ud af Gaza. Overgangen vil være åben i humanitære nødstilfælde.

»Overgangen vil forblive lukket, indtil skaderne fra balladen er blevet udbedret, og den vil genåbne efter vurdering af situationen,« oplyser Israels militær i en meddelelse.

I ugevis har der været voldsom uro ved grænsen mellem Gazastriben og Israel. Fredag skød og dræbte israelske soldater en palæstinensisk mand i forbindelse med en demonstration.

Ifølge de palæstinensiske sundhedsmyndigheder blev knap 150 palæstinensere skudt og såret fredag.

Med fredagens dødsfald er antallet af dræbte palæstinensere 53, siden protesterne brød ud 30. marts.

Det israelske militær er blevet beskyldt for overdreven magtanvendelse mod demonstranterne.

Både EU og FN har anmodet om en uafhængig undersøgelse af begivenhederne i området.

Demonstrationerne ventes at kulminere tidligt i næste uge, når USA mandag officielt åbner landets nye ambassade i Jerusalem.

Tel Aviv har hidtil været ambassadeby.

Flytningen bryder med årtiers diplomati i regionen. Den har udløst udbredte demonstrationer blandt palæstinensere, der ser Jerusalem som hovedstad for en fremtidig palæstinensisk stat.

På tirsdag mindes palæstinenserne "nakba", som er fordrivelsen af hundredtusindvis af palæstinensere i forbindelse med etableringen af staten Israel.

Her vil titusindvis af palæstinensere demonstrere langs grænsen til Israel.

I en tale fredag sagde Hamas-leder Ismail Haniya, at palæstinenserne ville "forvandle den palæstinensiske katastrofe" til en israelsk katastrofe.

Den islamistiske bevægelse Hamas har kontrolleret Gazastriben siden 2007.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.