Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel: Iran vil indtage tomrum efter Islamisk Stat

Irans voksende indflydelse i Mellemøsten vækker dyb bekymring i Israel, siger Netanyahu på møde med Putin.

Arkivfoto. Irans voksende indflydelse i Mellemøsten vækker dyb bekymring i Israel, siger Netanyahu på møde med Putin.
Arkivfoto. Irans voksende indflydelse i Mellemøsten vækker dyb bekymring i Israel, siger Netanyahu på møde med Putin.

Irans voksende rolle i Mellemøsten udgør en trussel for Israel, mener den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

»Iran gør sig store bestræbelser for at befæste sin tilstedeværelse i Syrien. Det udgør en trussel for Israel, Mellemøsten og hele verden,« siger Netanyahu ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Det iranske styre udnytter det tomrum, der er ved at opstå i Syrien, efterhånden som Islamisk Stat bliver nedkæmpet, siger han under et besøg i Rusland onsdag.

»Med en fælles indsats er vi ved at nedkæmpe Islamisk Stat, og det er meget vigtigt. Men det dårlige ved det er, at der, hvor den slagne Islamisk Stat forsvinder, træder Iran ind,« advarer Netanyahu.

Han mødes onsdag med Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at drøfte blandt andet sikkerheden i Mellemøsten.

Iranskstøttede styrker er i øjeblikket ved at rykke frem i det østlige Syrien.

Det bringer Iran tættere på at kunne sikre sig en korridor fra sin egen grænse og videre gennem Irak og Syrien til Middelhavet, skriver nyhedsbureauet AP.

Hvis det sker, vil Iran have adgang over landjorden til Libanon og Syrien.

Det vil lette trafikken af både våben og krigere fra Iran og til Syrien samt til den libanesiske Hizbollah-gruppe.

Det er blandt andet denne udvikling, Netanyahu drøfter med Putin i den russiske ferieby Sotji onsdag.

»Iran er allerede godt på vej til at kontrollere Irak og Yemen, og i vid udstrækning kontrollerer landet allerede i praksis Libanon,« mener Netanyahu.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.