Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Israel får kolde fødder efter protestlukning af Gravkirken

Premierminister Benjamin Netanyahu meddeler, at skattetiltag, der ramte byens kirker, er sløjfet.

Ledelsen af Gravkirken i Jerusalem lukkede kirken i protest, efter at myndighederne ville kræve skat. Nu har myndighederne trukket skattetiltag tilbage. AFP
Ledelsen af Gravkirken i Jerusalem lukkede kirken i protest, efter at myndighederne ville kræve skat. Nu har myndighederne trukket skattetiltag tilbage. AFP

Borgmesteren i Jerusalem har trukket et tiltag om beskatning af byens kirker tilbage efter en protestlukning af Gravkirken.

I stedet vil de israelske myndigheder nu forhandle med kirkeledelsen om en løsning.

Det meddeler Israels premierminister Benjamin Netanyahus kontor, tre dage efter at Gravkirken, som er et af Jerusalems meget besøgte turistmål, blev lukket af kirkens ledelse.

Borgmester Nir Barkat har nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at finde en løsning på krisen, hedder det i beskeden fra Netanyahu.

Lederne for den romerskkatolske kirke, den græskortodokse kirke og den armenske kirke har ikke reageret offentligt på borgmesterens beslutning.

Om Gravkirken er genåbnet, eller om den snart vil slå porten op igen, står ikke umiddelbart klart.

Barkat siger, at hans skatteplan kun gælder kirkens kommercielle ejendomme og altså ikke hellige bedesteder.

Kirkens ledere mener, at skattereformen vil være et brud på en lang og fælles forståelse af spørgsmålet.

Derfor besluttede de i protest at lukke Gravkirken.

Beslutningen kom som en overraskelse. Det er sjældent, at kirken lukkes, men det skete søndag, og turister og andre stod uforstående foran den lukkede port til kirken, der ligger i den gamle by.

Imens gik arbejdere i gik i gang med at opstille afspærringer af metal nær indgangen. Turistguider forsøgte at forklare, hvad der var sket.

Under krisen har kirkeledelsen fundet det tunge retoriske skyts frem.

»Det minder os alle om lignende love, der blev indført mod jøder i de mørke perioder i Europa,« lød det forleden i en erklæring.

Kirken er ifølge kristne bygget på Golgata på det sted, hvor Jesus blev korsfæstet, begravet og genopstod.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.