Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islandske chefer fra kollapset bank sendt hjem med fodlænke

Tre islandske bankfolk bytter fængsel ud med fodlænke efter at have afsonet ét år af deres fire-fem års domme.

Reykjavik: Tre tidligere ledere fra den kollapsede bank Kaupthing på Island blev torsdag løsladt efter at have afsonet et enkelt år af de straffe, de havde fået. Det skriver flere islandske medier.

De tre tidligere Kaupthing-ledere blev hver idømt mellem fire og fem års fængsel for blandt andet manipulation af markedet.

Islands højesteret stadfæstede sidste år dommene mod den tidligere administrerende direktør i Kaupthings Luxembourg-afdeling, Magnus Gudmundsson, og bankens næststørste aktionær på det tidspunkt, Olafur Olafsson. De fik hver fire og et halvt års fængsel.

Bankens tidligere bestyrelsesformand, Sigurdur Einarsson, fik fire års fængsel, mens den tidligere administrerende direktør Hreidar Mar Sigurdsson blev idømt fem og et halvt års fængsel.

Torsdag fik Gudmundsson, Olafsson og Einarsson så lov at forlade fængslet, skriver Iceland Monitor. De er dog stadig tvunget til at bære en elektronisk fodlænke og overnatte i en udslusningsbolig, ligesom de vil blive overvåget elektronisk.

Islands højesteret har konkluderet, at de fire bankfolk vildledte investorer, da de tre uger inden Kaupthings kollaps i 2008 bekendtgjorde, at en sheik fra den stenrige oliestat Qatar havde købt fem procent af bankens aktier.

Handlen styrkede troen på Kaupthing, men blev foretaget med et lån fra banken selv. Det pustede bankens værdi kunstigt op, hvorved både investorer og kunder blev ført bag lyset, fastslog højesteret.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.