Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islandsk opposition får chancen for at danne regering

Præsidenten giver Den Grønne Venstrebevægelse mandat til at prøve at danne regering i Island efter valg.

Præsidenten giver Den Grønne Venstrebevægelse mandat til at prøve at danne regering i Island efter valg. / AFP PHOTO / Halldor KOLBEINS
Præsidenten giver Den Grønne Venstrebevægelse mandat til at prøve at danne regering i Island efter valg. / AFP PHOTO / Halldor KOLBEINS

Præsidenten i Island, Gudni Johannesson, har givet Katrin Jakobsdottir, der leder Den Grønne Venstrebevægelse, mandat til at forsøge at danne en regering.

Det oplyser Jakobsdottir selv efter sit møde med præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun bliver den første, der skal forsøge at samle et flertal bag sig efter et mudret resultat af parlamentsvalget lørdag.

Efter at have fået mandat til at indlede forhandlingerne, mødtes Jakobsdottir med Piratpartiet, Fremskridtspartiet, og Socialdemokratiet. De fire partier kan tilsammen mønstre 32 ud af 63 mandater i parlamentet.

Hvis det lykkes de fire partier at finde sammen, vil det endegyldigt betyde, at den siddende regering har tabt valget. Lørdag var landet til valg, efter at regeringen var kollapset.

Partiet Lys Fremtid trak sig fra den borgerlige statsminister Bjarni Benediktssons regering, efter at det kom frem, at hans far havde forsøgt at udnytte sin indflydelse til at få strøget en pædofilidømt ven fra det kriminelle register.

Det fremprovokerede et valg i utide.

Lys Fremtid blev næsten udraderet ved lørdagens valg med kun 1,1 procent af stemmerne. Benediktssons parti, Selvstændighedspartiet, gik 3,8 procentpoint tilbage og fik omkring hver fjerde stemme.

Dermed blev Selvstændighedspartiet også størst. Men det var ikke nok til at få førsteretten til at danne regering.

Lørdagens valg var det andet på et år. Tidligere statsminister Sigmundur Davíd Gunnlaugsson blev sidste år blev tvunget til at gå af på grund af beskyldninger om skatteunddragelse.

Sagen dukkede op i forbindelse med offentliggørelsen af de såkaldte Panama-papirer om penge i skattely.

Gunnlaugsson forlod siden sit parti - Fremskridtspartiet - og dannede sit eget parti, der lørdag fik 10 procent af stemmerne.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.