Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Island overtager USA's plads i FN's Menneskerettighedsråd

Frankrig fik blot en enkelt stemme, da FN fredag skulle stemme om det nye medlem af menneskerettighedsråd.

FN's Menneskerettighedsråd.
FN's Menneskerettighedsråd.

FN's Generalforsamling besluttede fredag, at Island skal overtage USA's plads i organisationens menneskerettighedsråd.

USA's præsident, Donald Trump, valgte i sidste måned at trække USA ud af rådet.

Island var sammen med Frankrig nomineret til at erstatte USA i rådet og fik 172 stemmer. Frankrig fik blot en enkelt stemme, hvilket udløste latter i forsamlingen.

Den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, har sagt, at USA har trukket sig fra rådet, fordi landet ikke ønsker at være en del af en »hyklerisk og egoistisk organisation, der gør grin med menneskerettigheder«.

Hun kritiserede i samme forbindelse rådet for dets »kroniske partiskhed mod Israel«.

Det er første gang i rådets 12-årige historie, at et land forlader det. Kritikere mener, at USA's udtræden vil gøre det vanskeligere at fremme menneskerettigheder rundtom i verden.

Den amerikanske beslutning blev truffet, kort tid efter at rådet havde kritiseret USA for at adskille migrantbørn fra deres forældre ved grænsen til Mexico.

Men det var ifølge Nikki Haley længere tids overvejelser, der førte til at USA i sidste ende valgte at trække sig fra rådet.

USA havde forinden uden held forsøgt at reformere menneskerettighedsrådet, forklarede Nikki Haley i juni.

FN's Menneskerettighedsråd består af 47 medlemmer.

Islands medlemskab træder i kraft med øjeblikkelig virkning og varer indtil 31. december 2019.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.