Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamister tager gidsler på hotel og kasino

Der er meldinger om skud og gidseltagninger på et hotel i Burkina Faso, der ofte benyttes af diplomater.

Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou.
Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou.

Formodede islamister har taget et ukendt antal gidsler efter et angreb på et hotel og kasino i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, sent fredag.

Det fortæller en højtstående person hos nationalgarden til Reuters.

- Det foregår lige nu. Vi forsøger at finde ud af, hvor mange angrebsmænd de er for bedre at kunne koordinere vores aktion.

- Der er blevet taget gidsler. Operationen kan tage flere timer, siger han.

Ifølge en AFP-journalist kunne man høre flere skudsalver og eksplosioner fra hotellet sent fredag. Han så også tre mænd skyde på stedet.

Det angrebne hotel er et firestjernet hotel kaldet "Splendid", der normalt benyttes af FN-medarbejdere, journalister og diplomater.

Ifølge et vidne skulle en populær café ved siden af hotellet også være blevet angrebet.

Politiet og nationalgarden er lige nu på stedet, hvor der også er en helikopter i luften.

Der er endnu ikke meldinger om døde eller sårede.

Angrebet kommer mindre end to måneder efter, at en islamist angreb et Radison-hotel i Bamako, der er den største by i Mali.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.