Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stats topprædikant dræbt i Syrien

Prædikant, der ofte optrådte i Islamisk Stats propagandavideoer, bekræftes dræbt af den USA-ledede koalition.

Arkivfoto af Islamisk Stats flag.
Arkivfoto af Islamisk Stats flag.

Islamisk Stats selvudnævnte »stormufti« eller chefprædikant, Turki al-Bin'ali, blev dræbt i et luftangreb i Syrien for tre uger siden.

Det bekræfter den amerikanskledede koalition, der bekæmper Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Det var koalitionens fly, der dræbte det højtstående IS-medlem, skriver flere nyhedsbureauer.

Det skete 31. maj i byen Mayadeen tæt ved grænsen til Irak, oplyser koalitionen i en meddelelse.

Bin'ali var Islamisk Stats mest fremtrædende religiøse prædikant. Han optrådte jævnligt i propagandavideoer fra den militante organisation.

Amerikanske myndigheder oplyser ifølge Reuters, at den selvudnævnte stormufti var underlagt sanktioner fra USA's side, fordi han har været med til at rekruttere udenlandske krigere til bevægelsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.