Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stat tager ansvar for natklub-angreb

Nyhedsbureauet Amaq skriver, at angrebet på den tyrkiske natklub Reina nytårsnat, blev udført af Islamisk Stat

Pårørende til Ayhan Arik, som er en af ofrene på natklubben Reina, sørger ved hans begravelse 1. januar i Istanbul.
Pårørende til Ayhan Arik, som er en af ofrene på natklubben Reina, sørger ved hans begravelse 1. januar i Istanbul.

MELLEMØSTEN: Mens tyrkisk politi stadig leder efter gerningsmanden, tager Islamisk Stat ansvar for angrebet i Istanbul nytårsnat, der dræbte 39 og sårede 70.

I en skriftlig besked siger Amaq-bureauet, der er tilknyttet Islamisk Stat, at det var »en soldat fra Islamisk Stat, der udførte angrebet i Istanbul«.

I meddelelsen kalder Islamisk Stat Tyrkiet for »korsets beskytter«.

Amaq skriver også, at angrebet i Istanbul er hævn for de tyrkiske bombardementer i Syrien, og i meddelelsen truer IS med flere angreb mod Tyrkiet.

Angrebet i Istanbul fandt sted lørdag nat, hvor en gerningsmand skød sig vej ind på den populære natklub Reina med et automatgevær. Ifølge de tyrkiske myndigheder og øjenvidner skød han løs og skiftede magasin på geværet seks gange inden han flygtede fra stedet.

De tyrkiske myndigheder leder stadig efter ham, og beskriver ham som en 25-årig mand, der taler gebrokkent tyrkisk. Ifølge tyrkiske medier mener politiet, at han muligvis stammer fra en af de tidligere Sovjetstater i Asien. Hverken dette eller gerningsmandens navn er bekræftet på nuværende tidspunkt.

Ifølge den israelsk arabiske kvinde, Ayia Ihsan Abd al-Hay, der befandt sig på Reina natklubben under angrebet, råbte gerningsmanden “Allahu Akbar” under angrebet. Ayia Ihsan Abd al-Hay, der mistede sin kollega under angrebet, udtaler sig til israelsk Kanal 2.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.