Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stat-støtter dræber løs i Sinai

Usikkerhed. Voldsomme sammenstød mellem den egyptiske hær og væbnede islamister med tilknytning til Islamisk Stat.

Mindst 30 blev torsdag dræbt i det nordlige Sinai under angreb foretaget af en islamistisk gruppe, der bekender sig til Islamisk Stat.
Mindst 30 blev torsdag dræbt i det nordlige Sinai under angreb foretaget af en islamistisk gruppe, der bekender sig til Islamisk Stat.

JERUSALEM: Sikkerheden i Sinai når et nyt lavpunkt efter islamisters angreb.

I det dødeligste angreb siden oktober 2014, hvor den lokale terrorbevægelse, Welayat Sinai, dræbte 30 egyptiske soldater, har organisationen, der i november svor tilknytning til Islamisk Stat, nu igen slået til.

Mindst 32 døde, da gruppen sent torsdag rettede samtidige angreb mod en række mål i byerne al-Arish, Rafah og Sheikh Zuwed. Politihovedkvarteret, et militær hotel og kontrolposter blev beskudt med missiler og håndvåben. I løbet af fredagen kom det til nye sammenstød flere steder i Sinai, og to børn meldes dræbt. Den voldsomme udvikling har fået Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, til at afkorte sig officielle besøg i Etiopien.

Den nordlige del af Sinai, der grænser op til Gaza, har været underlagt undtagelsestilstand siden oktober, og der er natligt udgangsforbud. De seneste uger er spændingerne i området taget til i forbindelse med markeringen af årsdagen for oprøret mod tidligere præsident Hosni Mubarak.

»Hæren og politiet vil intensivere kampen mod terrorister og ekstremister i Sinai og resten af landet,« lyder det i en pressemeddelelse fra det egyptiske militær.

Siden Det Muslimske Broderskabs præsident, Muhammed Morsi, blev tvunget fra posten i 2013, har der været en markant stigning i antallet af angreb rettet mod egyptisk militær og politi. Efter krigen mellem Hamas og Israel i Gaza i sommeren 2014 har det egyptiske militær oprettet en såkaldt sikkerhedszone mellem den palæstinensiske by Rafah og den del af Rafah, der ligger på den egyptiske side.

Smuglere i knibe

I en årrække har dele af beduinbefolkningen i den nordlige del af Sinai tjent store penge på at smugle dagligvarer, benzin og våben ind i Gaza, men den uofficielle smuglerinfrastruktur er nu delvist smadret af den egyptiske hær.

»De seneste sikkerhedstiltag, inklusive sikkerhedszonen og undtagelsestilstanden har været ineffektive,« siger Ahmed Rabo, professor i statskundskab ved Cairo University.Sinai er gradvist kommet under væbnede islamisters dominans. Den lokale beduinbefolkning udgør ca. 500.000 ud af Egyptens samlede befolkning på 85 millioner, men siden krigen i Irak i 2003 har nye terrornetværk søgt tilflugt i Sinai på grund af den egyptiske hærs svage position i området, hvor ørken, grusveje, bjerge og grotter gør det vanskeligt for hæren at fastholde grebet om magten.

Siden Morsis fald har præsident al-Sisi ført en hård kampagne mod Det Muslimske Broderskab og sidestillet det med terrororganisationerne i Sinai. I de fleste tilfælde har broderskabet taget afstand fra brugen af vold mod det egyptiske styre, men i denne uge har flere medlemmer hyldet drabene på de 32 soldater og politiofficerer. Samtidig har en broderskabsdelegation erklæret en »langvarig jihad« mod den egyptiske ledelse.

»Det Muslimske Broderskabs åbne erklæring om jihad lukker døren for »hvis og men«,« siger Nervana Mahmoud, en egyptisk analytiker med bopæl i Storbritannien.

Tidligere har mange brugt det argument, at broderskabet adskiller sig fra de militante jihad-organisationer. Det argument mener hun ikke længere er gyldigt, efter at broderskabet i denne uge åbenlyst erklærede jihad.

»Det er broderskabets endelige farvel til moderat islamisme,« siger han.

Ansar Beit al-Maqdis var oprindeligt inspireret af al-Qaeda – men skiftede i fjor navn til Welayat Sinai og svor troskab til Islamisk Stat i Irak og Syrien. Få timer før torsdagens angreb udsendte Welayat Sinai billeder via Twitter, hvor nogle af organisationens militante medlemmer kunne ses posere med håndvåben og skuldermissiler.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.