Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stat dræber mindst 26 i angreb i Irak

14 politifolk er blandt de dræbte, efter Islamisk stat foretog et angreb i Tikrit nord for Iraks hovedstad.

Ødelæggelser i udkanten af Mosul efter kampene for at overtage byen fra ISIS (Islamisk Stat).
Ødelæggelser i udkanten af Mosul efter kampene for at overtage byen fra ISIS (Islamisk Stat).

Mindst 26 mennesker meldes dræbt og over 40 er såret i den irakiske by Tikrit, i et angreb som Islamisk Stat menes at stå bag.

Det oplyser irakiske sikkerhedskilder og læger.

Blandt de dræbte er 14 politifolk, oplyser en læge på det største hospital i Tikrit.

Angrebet fandt sted natten til onsdag.

Gerningsmændene bar politiuniformer og kørte i en politibil ind i Tikrit, oplyser en oberst i politiet.

Han tilføjer, at der var omkring ti mand bag angrebet, heriblandt to selvmordsbombere.

De rettede deres angreb mod et af politiets checkpoints og et hus, der tilhører en højt placeret politimand. Han blev dræbt sammen med fire medlemmer af sin familie.

De to selvmordsbombemænd sprængte sig selv i luften, da de var omgivet af politifolk. Tre andre militante blev dræbt i separate sammenstød med politiet.

De fem øvrige gerningsmænd menes at skjule sig i Tikrit. Myndighederne har erklæret udgangsforbud i byen.

Endnu har ingen taget skylden for angrebet. Men Islamisk Stat, der har mistet en stor del af det territorium, gruppen tidligere kontrollerede i Irak, har i stigende grad rettet deres angreb mod civile og myndigheder i andre dele af Irak.

Tikrit, der ligger omkring 175 kilometer nord for Iraks hovedstad, Bagdad, var den tidligere præsident Saddam Husseins hjemby.

Også i sidste måned blev byen ramt af et dødeligt bombeangreb, da mindst syv mennesker blev dræbt i et formodet selvmordsangreb.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.