Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stat dræber flere med dobbelt bilbombeangreb i Aden

Fem personer er indtil videre meldt omkommet i bombeangreb i havneby i Yemen. IS har taget skylden.

Islamisk Stat hævder at stå bag et dobbelt bilbombeangreb i den yemenitiske havneby Aden, hvor vidner og hospitalskilder beretter om mange ofre. (arkivfoto fra Aden) - Foto: Reuters/Fawaz Salman/arkiv
Islamisk Stat hævder at stå bag et dobbelt bilbombeangreb i den yemenitiske havneby Aden, hvor vidner og hospitalskilder beretter om mange ofre. (arkivfoto fra Aden) - Foto: Reuters/Fawaz Salman/arkiv

Aden. Islamisk Stat (IS) hævder at stå bag et dobbelt bilbombeangreb i den yemenitiske havneby Aden, hvor vidner og hospitalskilder lørdag aften beretter om mange ofre og mindst fem dræbte.

Angrebet ser ud til at være rettet mod en militærlejr, som benyttes af antiterrorstyrker i Aden.

Ansatte på hospitalet Jumhouriya fortæller, at de har modtaget fem dræbte og et antal sårede efter angrebet. Der er også civile blandt ofrene.

Via IS-nyhedsbureauet Amaq har den ekstremistiske gruppe meddelt, at den står bag bilbomberne.

Der blev hørt to eksplosioner, og en grå røgsky rejste sig over kvarteret, der er kendt som Gold Mohr. Eksplosionen smadrede flere biler foran militærlejren.

Beboere i Gold Mohr sagde, at bomberne var rettet mod et kontor, som tilhører oprørerne. Men det er siden blevet afvist af oprørerne, som har sagt, at bygningen ikke blev angrebet.

Det er det første bilbombeangreb i området, siden skudvekslinger og kampe brød ud imellem oprørerne i syd og præsident Abd-Rabbu Mansour Hadis styrker for en måned siden. De to parter kæmper om at kontrollere Aden.

Yemen har været hærget af borgerkrig siden 2015.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.