Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islamisk Stat bomber sit eget fødested

Hvorfor ødelægger Islamisk Stat den bygning, der har størst symbolværdi for kalifatet? En eksplosion har ødelagt al-Nuri Moskeen i Mosul. Stedet, hvor IS-lederen al-Baghdadi erklærede oprettelsen af det såkaldte kalifat for tre år siden.

epa06042179 Et luftfoto fra Koalitionen mod IS viser ødelæggelserne ved al-Nuri Moskeen i Mosul. Islamisk Stat menes at stå bag eksplosionen, men terrororganisationen beskylder USA for at have bombet moskeen. 21. juni 2017 EPA/COMBINED JOINT TASK FORCE HANDOUT BEST QUALITY AVAILABLE HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES
epa06042179 Et luftfoto fra Koalitionen mod IS viser ødelæggelserne ved al-Nuri Moskeen i Mosul. Islamisk Stat menes at stå bag eksplosionen, men terrororganisationen beskylder USA for at have bombet moskeen. 21. juni 2017 EPA/COMBINED JOINT TASK FORCE HANDOUT BEST QUALITY AVAILABLE HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES

MELLEMØSTEN: »Den pukkelryggede« som al-Nuri Moskeen i Mosul kaldes i Irak, ligger i ruiner.

Og det samme gør terrororganisationen bag eksplosionen. Islamisk Stat er tæt på at blive løbet over ende i Mosul, men er stadig i stand til at føre propagandakrig mod sine fjender.

Onsdag ødelagde en kraftig eksplosion den 845 år gamle al-Nuri Moske i Mosul. Stedet, hvor Islamisk Stats leder Abu Bakr al-Baghdadi erklærede oprettelsen af Islamisk Stats kalifat i juli 2014.

Selvom Islamisk Stat beskylder USA for at have ødelagt moskeen i et luftangreb via nyhedsbureauet Amaq, tyder alt på at eksplosionen kom indefra.
Koalitionen benægter i en pressemeddelelse Islamisk Stats beskyldninger.
Videooptagelser af eksplosionen indikerer, at Islamisk Stat selv står bag eksplosionen, der fandt sted sent onsdag. Videoen viser eksplosionen, der får moskeens minaret til at kollapse på samme måde som når høje bygninger ødelægges ved hjælp af sprængstoffer. Intet missil ses ramme moskeen, og eksplosionen synes at komme indefra.

»Mens vores partnere, de irakiske sikkerhedsstyrker nærmede sig al-Nuri Moskeen, ødelagde Islamisk Stat en af Mosuls - og Iraks - store skatte,« siger den amerikanske generalmajor Joseph Martin i en pressemeddelelse fra koalitionens kommandocenter.

»Det er en forbrydelse mod Mosuls - og hele Iraks - befolkning, og et eksempel på, hvorfor Islamisk Stat skal tilintetgøres,« siger han.

I Mosul er Islamisk Stat i øjeblikket omringet i den gamle bydel, efter otte måneders intensive kampe i byen. Forud for eksplosionen i al-Nuri Moskeen befandt de irakiske styrker sig mellem 100-150 meter fra moskeen, og forberedte sig på at storme moskeen en af de kommende dage.

Mellemøstanalytiker Hassan Hassan skriver på Twitter, at IS enten har ødelagt moskeen med vilje, eller at de sprængstoffer terrororganisationen har oplagret på stedet, eksploderede ved en fejltagelse.

Begge scenarier er mulige, men den vigtigste pointe er, at for Islamisk Stat, der nu er omringet i Mosuls gamle bydel, fratager ødelæggelsen af moskeen nu fjendens mulighed for at bruge stedet som propaganda mod Islamisk Stat.
Den irakiske hær, politikere og journalister, vil ikke længere være i stand til at stå på samme talerstol som Abu Bakr al-Baghdadi når moskeen er indtaget. Der vil ikke blive taget en eneste selfie i det lokale, hvor Abu Bakr al-Baghdadi holdt sin tale. Og moskeen vil derfor stadig blive husket som stedet, hvor IS erklærede sit kalifat. Ikke stedet, hvor IS i sidste ende blev ydmyget og besejret.

Det synes at være logikken bag Islamisk Stats ødelæggelse af moskeen.
Ifølge Hassan Hassan kan IS endda stadig bruge moskeen til propaganda, fordi mange muslimer vil holde USA ansvarlig for ødelæggelsen af stedet. Også selvom der vil blive fremlagt utvetydige beviser for, at IS stod bag.

»Millioner af sunni og shiamuslimer mener USA spiller en kynisk rolle overalt. Prøv at overbevise dem,« skriver han på Twitter.

Abu Bakr al-Baghdadis tale i moskeen den 4. juli 2014 anses for at være det hidtil største vendepunkt i Islamisk Stats historie. Det var i denne tale al-Baghdadi fremstod som Islamisk Stats kalif kort tid efter IS havde erobret Mosul og store landområder i både Irak og Syrien. Talen, der blev optaget på video, har været et af Islamisk Stats største propagandamidler, og den har inspireret mange muslimer til at følge eller slutte sig til IS.

Ødelæggelsen af moskeen afføder skarpe reaktioner fra nogle af de Mosulborgere, der har levet under Islamisk Stat. For manges vedkommende betyder Islamisk Stats omfattende ødelæggelser, at terrororganisationen har sat sine spor for evigt, også selvom jihadisterne i sidste ende bliver besejret i byen.

»Vil solen nogensinde skinne igen over Mosul uden moskeen? Aldrig!,« skriver den irakiske blogger MosulEye på Twitter.
Den irakiske blogger er i øjeblikket i færd med at indsamle bøger til Mosuls bibliotek, der blev afbrændt af Islamisk Stat.
I de befriede irakiske byer omkring Mosul er lokalbefolkningen begyndt at bortvise familier, der støttede eller kæmpede for Islamisk Stat.
Hvis et enkelt familiemedlem kæmpede for Islamisk Stat bortvises hele familien fra byen.
I byen Qayyarah er der blevet afholdt offentlige og improviserede retssager de seneste dage, hvor IS-familier udpeges og herefter bliver bedt om at forlade byen.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.