Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Islændingene står op mod giganterne i politik og sport

Det islandske folk står op mod alt fra korrupte politikere og store fodbold­nationer ved EM. I dag vælger de en ny præsident i det, der med al sandsynlighed bliver en jordskredssejr.

Islandske ryttere ved en vulkan tæt på Eyjafjallajokull i Island.
Islandske ryttere ved en vulkan tæt på Eyjafjallajokull i Island.

Det var en sensation, da Island kvalificerede sig til EM. Uden så meget som at have sparket til en bold i Frankrig var fodboldlandsholdet nationale helte. Derfor har de været garanteret en heltemodtagelse, når de vender hjem, lige fra start. Men så begyndte de at sparke til bolden i Frankrig, og pludselig gik det ganske godt for en nation, der består af bare 300.000 mennesker.

Som de fleste sikkert ved, spillede islændingene sig i onsdags i ottendedelsfinalerne, da de overraskede alle og slog Østrig 2-1. Nu forbereder de sig på mandagens kamp mod England. Fortællingen om den islandske fodboldoverraskelse fra nord er sød og charmerende, fordi det er en historie om, hvordan de små banker de store.

Den samme stemning findes i islandsk politik, hvor befolkningen er tydeligt trætte af de gamle politikere. Det viste sig i det folkelige oprør mod den snart tidligere statsminister, Sigmundur Gunnlaugsson, som blev taget med bukserne nede og penge i et skattely under de såkaldte Panama Papers-afsløringer. Det viser sig også i den overvældende opbakning til piratpartiet, som vil have en ny grundlov og omdanne hele det politiske system.

Vil være en upolitisk præsident

Nu viser det sig også i det islandske præsidentvalg i dag, som ser ud til at blive alt andet end en gyser. Kandidaten Guðni Jóhannesson står til at få intet mindre end 70 procent af stemmerne og vinde en regulær jordskredssejr, og det tror han selv skyldes, at han ikke er politiker.

»Hvis målingerne stemmer, bliver jeg valgt som præsident i morgen. Jeg har ført kampagne for at være en præsident, som står over den politiske arena og er upolitisk, og det tyder på, at folk kan lide det. Jeg tror, at islændingene er trætte af politik og politikere,« siger han.

Selv om Guðni Jóhannesson ikke er politiker, er han alligevel et kendt ansigt i Island. Han er en kendt og brugt ekspert i historie og islandsk politik. Han har faktisk selv forsket i, hvilken rolle Islands præsident har i landet.

»Jeg ser ikke mig selv som en, der som sådan tager del i politik nu, fordi jeg er afhængig af de politiske partier. Men det betyder ikke, at jeg ikke vil blande mig i politik, hvis det bliver nødvendigt. Jeg er overbevist om, at fordi jeg har undersøgt Islands præsidentforhold, har jeg været overbevist om, at jeg kunne bestride jobbet godt,« siger han.

Præsidentembedet i Island står på to ben. Der er den ceremonielle del, hvor præsidenten er statsleder lidt på samme måde som en konge eller en dronning. På det andet ben har præsidenten ret til at afvise at underskrive love, som parlamentet har vedtaget – i modsætning til hvad den danske dronning har.

»I begge de sammenhænge mener jeg, at det er bedst, at præsidenten bliver set som en, der holder sig uden for politik og ikke vælger side i politiske skænderier. Det er bedst at have en præsident, hvor folket ikke føler, han har valgt side,« siger Guðni Jóhannesson.

Panama Papers ændrede alt

Guðni Jóhannesson betegner sig selv som »en almindelig fyr, en akademiker og historiker«, som er stillet op til et valg, fordi han blev opfordret til det. Han havde selv tænkt på det tidligere, mens han forskede i den rolle, som Islands præsident har i samfundet.

Men det var først, da skandalen om den tidligere statsminister Sigmundur Gunn­laugssons penge i et skattely rullede for bare få måneder siden, at Jóhannesson besluttede sig for at stille op til præsidentvalget.

»Bankkollapset i 2008 (hvor Island gik statsbankerot, red.) var også et kollaps i tillid til politikerne og politik generelt. Vi var langsomt ved at bevæge os i den rigtige retning, men så kom Panama Papers som et chok. Det gjorde folk skuffede og vrede. Derfor tror jeg, at der er en træthed mod de gamle politiske tricks. Det vil sige at tale dårligt om modstandere i stedet for at fremlægge sine egne visioner,« siger han og fortsætter:

»Folk er ganske enkelt trætte af fortiden og vil gerne se fremad. Jeg ved, at det er ironisk, at de så muligvis vælger en historiker, men det er sådan, det er.«

Samme taktik som landsholdet

Det bringer os tilbage til fodbolden. For ligesom med islandsk politik er der tale om et oprør mod det etablerede.

»Selv hvis vi taber på mandag, vender vores drenge hjem som helte. For en nation på 300.000 mennesker at gøre det så godt i en fodboldturnering er fantastisk. Bare det, at vi kvalificerede os, var fantastisk,« siger Guðni Jóhannesson.

Han ser endda nogle ligheder mellem landsholdets taktik og sin egen valgkampagne.

»De spiller med et godt forsvar, gode modangreb og masser af holdarbejde. Det er også min opskrift på at være en god præsident for Island. Selv om jeg aldrig ville sammenligne mig selv med de nationale helte, som fodboldlandsholdet er,« siger Guðni Jóhannesson.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.