Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

CDU-sejr til Merkel giver mavepuster til socialdemokraterne og Schulz-effekten

Søndagens delstatsvalg i Slesvig Holsten endte med et bittert nederlag til de tyske socialdemokrater. Til gengæld kan Angela Merkel fryde sig over en sejr til CDU-kandidaten Daniel Günther.

Søndagens delstatsvalg i Slesvig-Holsten blev en triumf for CDU-kandidaten Daniel Günther (billedet). Til gengæld bør valgresultatet give anledning til hovedpine for de tyske socialdemokrater.
Søndagens delstatsvalg i Slesvig-Holsten blev en triumf for CDU-kandidaten Daniel Günther (billedet). Til gengæld bør valgresultatet give anledning til hovedpine for de tyske socialdemokrater.

BERLIN: Det blev et bittert nederlag for de tyske socialdemokrater, der havde håbet på at kunne lune sig ved regeringsmagten i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten frem mod efterårets forbundsvalg.

Søndagens delstatsvalg i Slesvig-Holsten endte ikke desto mindre som en iskold dukkert for de tyske socialdemokrater, der befinder sig i en stadig mere intens valgkamp mod Angela Merkels CDU.

Med blot 27 pct. af stemmerne – en tilbagegang på 4,4 procentpoint - indkasserede de tyske socialdemokrater og den siddende ministerpræsident Torsten Albig et skuffende valgresultat. Dermed er det slut med Albigs hidtidige regeringskoalition. Den såkaldte ’danskerkoalition’ med de Grønne, der fik et pænt resultat med 13,5 pct. af stemmerne og det danske mindretalsparti SSW, der fik 3 pct., må Albig erkende, at han ikke længere kan samle flertal i landdagen i Kiel.

I stedet kan CDU og Angela Merkel fejre, at 34 pct. af vælgerne havde sat kryds ved CDU, der med spidskandidaten Daniel Günther med stor sandsynlighed vil stille med den næste ministerpræsident i Slesvig-Holsten.

»Det er en bitter dag for de tyske socialdemokrati«, lød det ærligt fra  Ralf Stegner, der er formand for SPD i Slesvig-Holsten, kort efter valget til tv-stationen ARD.

’Klart nederlag’

Det er svært at lade være med at give Stegner ret.

Selvom den sejrende CDU-kandidat Daniel Günther muligvis vil overveje at danne regering med Torsten Albigs socialdemokrater, er resultatet i Slesvig en alvorlig streg i regningen for de tyske socialdemokrater og bør give anledning til hovedbrud i det socialdemokratiske hovedkvarter i Berlin.

I ugerne op til valget har ministerpræsident Torsten Albig konstatere, at den forholdsvist ukendte CDU-kandidat Daniel Günther halede ind på ham.

Efter indledende medvind til den socialdemokratiske kanslerkandidat, der blev officielt opstillet i marts, har Martin Schulz i de seneste uger måttet konstatere svindende opbakning i meningsmålingerne. Den såkaldte Schulz-effekt så med andre ord ikke ud til at gavne Torsten Albigs regering i Slesvig Holsten. I et interview med tv-stationen ZDF omtalte SPD-generalsekretær Katharina Barley valgresultatet som »et klart nederlag«.

Ved redaktionens afslutning så det til gengæld ud som om det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland havde grund til at glæde sig over søndagens valg på trods af et beskedent valgresultat på 5,5 pct. af stemmerne. Dermed er Alternative für Deutschland, der blev stiftet i 2013, repræsenteret i tolv ud af seksten tyske delstater.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.