Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IS udsender ægte video med tysk øksemands løfte om angreb

17-årig afghaner siger på video, at Islamisk Stat vil angribe vantro i deres hjem og i lufthavne.

I video siger 17-årig afghaner på pashto, at han vil udføre et angreb i Tyskland. Mohammed Riyadh præsenterer sig som "kalifatets soldat". Han stod bag angreb i tysk tog mandag aften. Reuters/Reuters Tv
I video siger 17-årig afghaner på pashto, at han vil udføre et angreb i Tyskland. Mohammed Riyadh præsenterer sig som "kalifatets soldat". Han stod bag angreb i tysk tog mandag aften. Reuters/Reuters Tv

München. Et af Islamisk Stats nyhedsmedier har offentliggjort en video med en ung mand, som mandag aften angreb togpassagerer med en økse i Tyskland.

I videoen siger den 17-årige afghaner på pashto, at han vil udføre et angreb i Tyskland. Mohammed Riyadh holder en kniv i hånden og præsenterer sig som "kalifatets soldat".

Den unge mand siger på videoen, at soldater fra Islamisk Stat vil ramme vantro i deres hjem, deres byer og i lufthavne, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En talsmand for indenrigsministeren i Bayern bekræfter over for nyhedsbureauet dpa, at videoen er autentisk.

Det var om bord på et tog mellem Treuchtlingen og Würzburg i det sydlige Tyskland, at den 17-årige angreb flere passagerer med en økse og en kniv. Fire turister fra Hongkong blev alvorligt såret. Også en femte blev såret.

Det lykkedes nogle passagerer at alarmere togpersonalet, som tog kontakt til politiet, der ved et tilfælde havde en aktionsstyrke i nærheden.

Drengen blev skudt og dræbt af politiet, da han forsøgte at flygte.

Tirsdag morgen fortalte indenrigsministeren i delstaten Bayern, Joachim Herrmann, til det tyske medie ZDF, at efterforskere havde fundet et håndtegnet Islamisk Stat-flag på den 17-åriges værelse.

Et vidne til episoden har fortalt politiet, at den 17-årige råbte "Allahu akbar" (Gud er størst på arabisk, red.).

Ifølge myndighederne handlede han på egen hånd.

Blandt ejendelene er fundet et afskedsbrev, som drengen har skrevet til sin far. Der er også fundet en besked, hvor han opfordrer muslimer til at bevæbne sig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.