Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IS-tilhængere tager skylden for hotelangreb

Flere personer er blevet dræbt, og der er taget gidsler af bevæbnede mænd, som har forskanset sig på hotel.

Sikkerhedsstyrker foran Corinthia Hotel efter en bilbombe eksploderede tirsdag.
Sikkerhedsstyrker foran Corinthia Hotel efter en bilbombe eksploderede tirsdag.

En bilbombe eksploderede tirsdag på parkeringspladsen foran et luksushotel i den libyske hovedstad, Tripoli, og tilhængere af terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) hævder at stå bag angrebet. Det skriver SITE Intelligence Group, der monitorerer terrorbevægelser, ifølge flere udenlandske medier.

En gren af IS i den vestlige del af Libyen har ifølge SITE skrevet på det sociale medie Twitter, at det er nogle af gruppens krigere, der har stormet hotellet.

Tre vagter meldes dræbt i eksplosionen ved Corinthia Hotel, der blev omringet af sikkerhedsstyrker efter angrebet. Mindst tre bevæbnede mænd har nemlig forskanset sig inde på hotellet.

Flere kilder oplyser, at mændene har taget gidsler på hotellet. Talsperson for sikkerhedsmyndighederne i byen Essam Al-Naas oplyser desuden tidligt tirsdag eftermiddag, at opgøret på hotellet endnu ikke er afsluttet.

Én mistænkt medgerningsmand er ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet arresteret.

To filippinske kvinder kom til skade ved angrebet, da de blev ramt af smadret glas.

Sikkerhedssituationen i Libyen er yderst skrøbelig. Efter landets mangeårige diktator Muammar Gaddafis regime blev væltet efter et oprør i 2011, har forskellige militsgrupper nægtet at lægge våbnene.

Landet har i dag både en internationalt anerkendt regering, der reelt har meget begrænset magt, og en stærkt islamistisk skyggeregering, der har presset den anerkendte regering ud af Tripoli.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.