Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IS skyder russisk helikopter ned: To piloter dræbt

Islamisk Stat tager skylden for nedskydning af russisk helikopter nær Palmyra. To piloter meldes dræbt.

Moskva. To russiske piloter er dræbt, efter at en russisk helikopter blev skudt ned i nærheden af Palmyra i Syrien, oplyser det russiske forsvarsministerium.

Militante medlemmer af Islamisk Stat menes at stå bag nedskydningen, der skete fredag, siger ministeriet.

De to piloter skulle foretage en testflyvning af en helikopter af typen Mi-25 i Homs-regionen.

Men samtidig indledte en større gruppe militante fra IS en offensiv mod syriske styrker øst for Palmyra, siger det russiske forsvarsministerium.

- Piloterne havde opbrugt al deres ammunition og var på vej tilbage, da de kom under beskydning fra terroristerne og styrtede. Mandskabet omkom, meddeler forsvarsministeriet.

Islamisk Stat har taget skylden for nedskydningen, siger organisationen Site, der via internettet overvåger en række yderliggående grupper.

- Kalifatets soldater skød en russisk kamphelikopter ned, da den forsøgte at angribe deres positioner. Det resulterede i dens ødelæggelse og dræbte dem, der var om bord, lyder det fra Islamisk Stat i en udtalelse ifølge Site.

Med de to piloters død er det russiske tabstal i Syrien oppe på 12 soldater, oplyser Ruslands regering.

/ritzau/Tass

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.