Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IS-leder Baghdadi har svært ved at finde skjulesteder

Islamisk Stat har mistet kontrol over Baaj i Irak. Bevægelsens leder har kun få steder at gemme sig i Irak.

Sådan så Abu Bakr al-Baghdadi ud, da han udråbte Islamisk Stat-kalifatet fra en moské i Mosul i 2014. Nu siger en kilde til The Guardian, at han er tynd og virker krumbøjet. Reuters/Reuters Tv
Sådan så Abu Bakr al-Baghdadi ud, da han udråbte Islamisk Stat-kalifatet fra en moské i Mosul i 2014. Nu siger en kilde til The Guardian, at han er tynd og virker krumbøjet. Reuters/Reuters Tv

Abu Bakr al-Baghdadi begynder at få svært ved at finde steder, hvor han kan gemme sig for sine mange fjender.

Han er leder af Islamisk Stat (IS) og ses sjældent offentligt.

Søndag meddeler Iraks hær, at alliancen af shiamuslimske militser i Irak har erobret byen Baaj i det nordvestlige Irak nær grænsen til Syrien.

Det betyder, at IS kun har kontrol med to bymæssige områder i Irak, skriver avisen The Guardian.

De to steder er byen Bukamal på grænsen mellem Irak og Syrien og så en del af det vestlige Mosul.

Iraks hær har med støtte fra den internationale koalition siden efteråret kæmpet for at erobre Mosul fra IS, og den østlige del af byen er erobret.

The Guardian skriver, at avisen har talt med en kilde, der tidligere i år så al-Baghdadi.

Han blev kendt i det meste af verden, da han fra en moské i netop Mosul i 2014 udråbte det selverklærede kalifat Islamisk Stat i de dele af Irak og Syrien, som den militante bevægelse kontrollerede.

Det område er nu skrumpet meget i begge lande.

Det er ikke klart, hvor al-Baghdadi befinder sig. Han er flere gange meldt dræbt, men lever så vidt vides endnu.

Avisen skriver, at han i lange perioder i de seneste tre år har opholdt sig i Baaj, der nu er erobret af shiamilitserne.

Han skal også have opholdt sig i IS-hovedkvarteret Raqqa i Syrien.

Guardians kilde siger, at al-Baghdadi blev set i grænsebyen Bukamal tidligere i år.

Kilden beskriver ham som tynd. Han gik foroverbøjet.

Han kørte dengang i en lille kortege på fire biler med eget sikkerhedsopbud.

Han var kun få minutter i offentligheden, inden han blev bragt væk.

Iraks hær fortsætter i øjeblikket offensiven i Mosul, og The Guardian skriver, at både USA og Iran nu ventes at rette deres fokus mod Bukamal.

Samtidig nærmer kurdiske oprørsstyrker i Syrien sig Raqqa fra tre sider.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.