Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IS hævder at stå bag økseangreb i tysk tog

Den militante gruppe hævder, at den 17-årige dreng, der udførte angrebet, var en af Islamisk Stats krigere.

Den militante gruppe Islamisk Stat (IS) hævder, at den unge afghanske flygtningedreng, der mandag aften angreb togpassagerer med en økse i Tyskland, var en af gruppens krigere.

Det skriver nyhedsbureauet Amaq, der er tilknyttet IS, ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Gerningsmanden bag knivangrebet i Tyskland var en af krigerne fra Islamisk Stat,« lyder det.

Oplysningen er ikke bekræftet fra officielt hold.

Det var om bord på et tog mellem Treuchtlingen og Würzburg i det sydlige Tyskland, at den 17-årige dreng angreb flere af de andre passagerer med en økse og en kniv og sårede fire alvorligt.

Det lykkedes nogle passagerer at alarmere togpersonalet, som tog kontakt til politiet, der ved et tilfælde havde en aktionsstyrke tæt ved gerningsstedet.

Drengen blev skudt og dræbt af politiet, da han forsøgte at flygte fra stedet.

Tirsdag morgen fortalte delstaten Bayerns indenrigsminister, Joachim Herrmann, til det tyske medie ZDF, at efterforskere havde fundet et håndtegnet Islamisk Stat-flag på den 17-åriges værelse.

Et vidne til episoden har fortalt politiet, at den 17-årige råbte "Allahu akbar" (Gud er størst på arabisk, red.).

Men ifølge myndighederne handlede han på egen hånd.

Islamisk Stat har også taget skylden for angrebet i Nice, hvor tuneseren Mohamed Lahouaiej-Bouhlel pløjede en lastbil ind i en stor menneskemængde på strandpromenaden i byen og dræbte 84 mennesker.

Mandag sagde den franske indenrigsminister, at efterforskerne fortsat ikke har kunnet finde nogen forbindelse mellem Mohamed Lahouaiej-Bouhlel og Islamisk Stat.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.