Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

IS dræber 32 i Bagdad mens fransk præsident besøger Irak

I det andet store selvmordsangreb på tre dage i Irak er mindst 32 dræbt, oplyser myndighederne.

32 personer er dræbt og 61 såret i et selvmordsangreb i Bagdad, oplyser politiet i Irak. Den franske præsident besøger landet mandag. Scanpix/Sabah Arar
32 personer er dræbt og 61 såret i et selvmordsangreb i Bagdad, oplyser politiet i Irak. Den franske præsident besøger landet mandag. Scanpix/Sabah Arar

Bagdad. Det har været et blodigt nytår i Irak, hvor mindst 32 personer mandag er dræbt i et selvmordsangreb i Bagdad, oplyser politiet i hovedstaden.

61 er meldt såret. Det er det blodigste angreb i Bagdad i to måneder.

Islamisk Stat (IS) har taget skylden for bombeangrebet.

Den franske præsident besøger Irak mandag. François Hollande møder de franske soldater, som træner irakiske styrker til kampen mod IS.

En selvmorder detonerede en sprængladning i en bil på et travlt torv i bydelen Sadr mandag formiddag.

Mange af ofrene skal være løsarbejdere, som ventede på at få tildelt et job.

Det er det andet store angreb på tre dage i Irak. Nytårsaften blev 28 personer dræbt, da to selvmordsbombere sprængte sig i luften på et marked i Bagdad.

IS har også taget skylden for de to bomber nytårsaften.

Desuden blev ni personer dræbt, da to selvmordsbombere 1. januar detonerede en sprængladning ved en vejspærring syd for hovedstaden.

Islamisk Stat har mistet terræn i Irak den seneste tid. Ekstremisterne er under militært pres i Mosul, som er deres sidste store bastion i landet.

Her er irakiske soldater med støtte fra en international koalition i gang med at generobre byen.

Iagttagere mener, at tabet af land kan betyde, at Islamisk Stat i stigende grad vil rette angreb mod civile i irakiske byer.

Gruppen har også slået til mod civile i andre lande de seneste år. Blandt andet i Frankrig, Belgien og før jul i Tyskland. Senest blev en natklub i Istanbul, Tyrkiet, ramt nytårsaften.

Irak har været præget af krig og efterfølgende blodig vold, siden USA og en koalition med blandt andet Danmark i 2003 invaderede landet og fjernede præsident Saddam Hussein.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.