Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iransk propelfly styrtet ned i bjergkæde - 65 frygtes døde

Redningspersonale har svært ved at nå frem til styrtet fly. Det er faldet ned i et tåget, bjergrigt område.

Arkivfoto. En Airbus A321ankommer til Mehrabad international airport i januar 2017.  / AFP PHOTO / ATTA KENARE
Arkivfoto. En Airbus A321ankommer til Mehrabad international airport i januar 2017.  / AFP PHOTO / ATTA KENARE

Teheran. Et iransk propelfly med i alt 65 mennesker om bord er søndag morgen styrtet ned i bjergkæden Dena i det sydlige Iran.

Flystyrtet er sket i et ufremkommeligt område, hvor en snestorm har besværliggjort lokaliseringen af flyvraget yderligere. Det vides derfor ikke, om der er nogen overlevende.

Aseman Airlines' chef for public relations, Mohammed Tabatabaie, sagde ellers kort efter flystyrtet, at alle passagerne var omkommet, men den udmelding er siden blevet trukket tilbage.

- På grund af de specielle omstændigheder i regionen har vi stadig ikke adgang til stedet for styrtet, og vi kan derfor ikke akkurat og definitivt bekræfte, at samtlige passagerer er døde, siger han ifølge AFP.

Der er tale om et iransk passagerfly af typen ATR-72 fra Aseman Airlines, der er Irans tredjestørste luftfartsselskab målt på flådestørrelse.

Flyet, der havde været i brug siden 1993, fløj søndag morgen klokken 08.00 lokal tid - klokken 05.30 dansk tid - fra Irans hovedstad, Teheran, mod byen Yasuj i Isfahan-provinsen.

Cirka 23 kilometer fra ankomstdestinationen styrtede flyet ned i bjergkæden Dena, som er en del af Zagros-bjergkæden.

Om bord på flyet var seks kabinemedlemmer og 59 passagerer. En af disse var et barn.

Først oplyste myndighederne, at dødstallet var 66, men siden blev det ændret til 65. Én passager nåede ikke flyet, skriver det statslige iranske nyhedsbureau Irna.

Der blev sendt redningshelikoptere til flystyrtet, da det er svært at bevæge sig til fods i det bjergrige område. Men helikopterne måtte vende om på grund af snestormen.

Flyet fra Aseman Airlines, der specialiserer sig i afgange til fjerntliggende flyvepladser, forsvandt fra radaren, 50 minutter efter at det var lettet fra lufthavnen Mehrabad i Teheran, skriver Reuters.

De seneste årtier har Iran oplevet flere flystyrt.

Ifølge iranske myndigheder har amerikanske sanktioner i lang tid forhindret landet i at købe nye fly og reservedele fra Vesten.

/ritzau

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.