Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iransk militær: Vesten brugte øgler til atomspionage

Spioner fra Vesten har brugt øgler til at udspionere Irans atomprogram. Det siger tidligere iransk stabschef.

Vesten har angiveligt brugt øgler til at udspionere Irans atomprogram. Scanpix/Daniel Reinhardt
Vesten har angiveligt brugt øgler til at udspionere Irans atomprogram. Scanpix/Daniel Reinhardt

Øgler, der efter sigende kan tiltrække atombølger, er ifølge tidligere stabschef for Irans væbnede styrker Hassan Firuzabadi blevet brugt til at udspionere Irans atomprogram.

Hassan Firuzabadi er i dag senior militærrådgiver for Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei.

Hassan Firuzabadi udtalte sig tirsdag om øglespionagen, i forbindelse med at han svarede på spørgsmål fra lokale medier om de seneste anholdelser af miljøforkæmpere.

Hassan Firuzabadi siger, at han ikke kender til detaljer om enkelte sager, men at Vesten ofte har brugt turister, forskere og miljøforkæmpere til at udspionere Iran.

»For flere år siden kom der nogle individer til Iran for at indsamle penge til Palæstina. Vi var mistænkelige over en rute, de valgte«, siger han til det reformistiske Iranian Labour News Agency.

»I deres besiddelse var en bred vifte af ørkenkrybdyr såsom øgler og kamæleoner. Vi fandt ud af, at deres skind tiltrækker atombølger, og at individerne var spioner, der ville finde ud af, hvor i Iran vi har uranminer, og hvor vi har atomaktiviteter«, siger Hassan Firuzabadi.

Hans kommentarer kom efter nyheder om, at en ledende iransk-canadisk miljøforkæmper ved navn Kavous Seyed Emami var død i fængsel. Han blev anholdt sidste måned.

Den tidligere stabschef for Irans væbnede styrker siger videre, at vestlige spioner har "fejlet hver eneste gang".

Han kom også med et eksempel, der involverede spionage fra et tysk par.

»De var blevet sat på en fiskebåd fra Dubai til Kuwait og sendt til Den Persiske Golf for at klarlægge vores forsvarssystem. Da vi anholdt dem, sagde de, at de bare var turister, der var kommet for at fiske,« siger Hassan Firuzabadi.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.