Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Iransk atomaftale meldes nært forestående

Ifølge Rusland og Iran er man nået langt i forhandlingerne om Irans atomprogram, mens diplomater fra de øvrige lande er mere forbeholdne.

Verdens mest magtfulde lande er i disse dage samlet i Lausanne i Schweiz for at forhandle om Irans omstridte atomprogram, og de forhandlinger skrider planmæssigt fremad, lyder det fra flere af de deltagende lande.

Mest positive er russerne, hvor udenrigsminister Sergei Lavrov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass har meddelt, at man er blevet enige om alle de centrale punkter. Den iranske udenrigsminister meddeler ligeledes om »store fremskridt«, skriver Reuters.

Forhandlingerne blev afbrudt efter midnat natten til onsdag og ventes at blive genoptaget i løbet af dagen.

Det er USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Tyskland og Rusland, der er samlet i Schweiz i håb om at nå til enighed om en aftale, der vil sætte en stopper for den årelange strid om Irans atomprogrammer.

Iran har stået fast på, at landet kun vil bruge kernekraft til fredelige formål, mens den generelle opfattelse internationalt har været, at præstestyret har haft ambitioner om at udvikle atombomber.

Iran har af samme grund været underlagt hårde økonomiske sanktioner de seneste år, der har efterladt landet i svag, økonomisk forfatning.

Den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, forlod natten til onsdag forhandlingerne, men det er fortsat uvist, om det er et udtryk for, at forhandlingerne er gået i stå. Han forlod ifølge Reuters forhandlingerne med besked om, at han ville vende tilbage, når »det gav mening«.

Flere diplomater oplyser ifølge Reuters da også, at forhandlingerne går mere trægt, end Rusland og Iran giver udtryk for. Det står klart, at parterne ikke nåede den første deadline, der var sat til midnat tirsdag aften.

Ifølge flere internationale medier er det springende punkt, hvor længe Iran skal suspendere sit atomprogram. Iranerne selv skulle være indstillet på at sætte arbejdet på pause i ti år, mens de øvrige lande ønsker en længere tidshorisont.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.