Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irans revolutionsgarde siger oprør i Iran er slut

Der har højst deltaget 15.000 mennesker i demonstrationer rundt om i Iran, siger leder for revolutionsgarden.

Mohammad Ali Jafari (anden fra venstre), leder af den iranske revolutionsgarde.
Mohammad Ali Jafari (anden fra venstre), leder af den iranske revolutionsgarde.

rans Revolutionsgarde meddeler, at de demonstrationer og uroligheder, som har ramt Iran de seneste dage, er overstået.

Der har højst deltaget 15.000 mennesker i protesterne, hedder det.

- I dag kan vi meddele en afslutning på oprøret, siger revolutionsgardens leder, Mohammad Ali Jafari.

- Der var højst 1500 mennesker hvert sted, og antallet af ballademagere oversteg ikke 15.000 på landsplan, konstaterer han.

Jafari siger på revolutionsgardens hjemmeside, at et stort antal af ballademagerne, der er trænet af kontrarevolutionære, er anholdt og kan vente hårde straffe.

Hans kommentarer kommer, efter at tusindvis af demonstranter, der støtter præstestyret, tidligere onsdag gik på gaderne i Qom, Ahvaz, Kermanshah og andre byer.

Demonstranterne viftede med flag og bar billeder af Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei.

- Død over oprørerne, råbte de.

Jafari bekræftede ifølge Reuters, at der er sendt soldater til tre provinser for at stoppe urolighederne. Under de seneste seks dages protester er 21 dræbt ifølge myndighederne.

Der var onsdag meldinger om spredte protester flere steder i landet med flere tusinde deltagere. Men det var svært at få bekræftet oplysningerne.

Der er mange spekulationer om, hvem det er, der protesterer, og hvem de støtter.

De største protester har været i fattige områder i den østlige del af Iran. Det var her, den tidligere præsident, Mahmoud Ahmadinejad, havde sin magtbase.

Demonstranter har råbt slagord mod præsident Rouhani. Men der har også lydt vrede ord mod ayatollah Khamenei.

En embedsmand i Det Hvide Hus siger, at USA overvejer sanktioner for at straffe det iranske styre for dets fremfærd over for demonstranterne.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.