Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irans reformfløj har mistet sin mentor

Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, Irans tidligere præsident og mangeårige politiske nøglefigur, døde i går efter et hjerte­anfald. Det er et moralsk tab for den iranske reformfløj.

Den 82-årige Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, som døde af et herteanfald i går, var igennem årtier en af Irans mest indflydelse politikere. Han var blandt andet præsident fra 1989 til 1997 og skiftede i løbet af sine senere år den hårde kurs ud med støtte til den iranske reformfløj. Arkivfoto: Atta Kenare
Den 82-årige Ali Akbar Hashemi Rafsanjani, som døde af et herteanfald i går, var igennem årtier en af Irans mest indflydelse politikere. Han var blandt andet præsident fra 1989 til 1997 og skiftede i løbet af sine senere år den hårde kurs ud med støtte til den iranske reformfløj. Arkivfoto: Atta Kenare

Ali Akbar Hashemi Rafsanjanis død blev offentliggjort via iransk stats-TV i aftes. Han blev 82 år.

Hvad angår mangeårig politisk indflydelse var han kun overgået af Irans nuværende åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei.

Rafsanjani var en af de få fra den islamiske republiks såkaldte grundlæggergeneration, der stadig spillede en betydelig rolle i det iranske præstestyres vigtigste institutioner.

Til trods for at han hjalp Khamenei med at indtage posten som åndelig leder efter ayatollah Khomeinis død og i mange år blev opfattet som en hardliner, fremstår hans død først og fremmest som et tab for den iranske reformfløj.

Rafsanjani var selv præsident i perioden 1989-1997. Han blev efterfulgt af Mohammed Khatami og tabte valget til Mahmoud Ahmedinejad i 2005, da han igen stillede op. I mange år blev Rafsanjani anset for at være Khameneis mulige efterfølger til posten som åndelig leder – men især efter nederlaget til Ahmedinejad begyndte Rafsanjani for alvor at positionere sig i opposition til præstestyrets strammere.

I 2009 valgte han endeligt side ved at støtte den såkaldte »Grønne Bevægelses« reformledere, Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi, der blev placeret i husarrest samme år.

»Med sin støtte til de reformvenlige politikere under oprøret i 2009 mistede Rafsanjani muligheden for at blive Irans kommende åndelige leder,« siger Raz Zimmt, forsker ved Moshe Dayan Center for Mellemøststudier i Tel Aviv, til Berlingske.

Pointen er, at den nuværende reformfløj inden for præstestyrets rammer med Rafsanjanis død har mistet sin mentor:

»Præsident Hassan Rouhani skal nok klare sig, fordi han står stærkere i dag end tidligere. Hvis Rafsanjani var død for seks-syv år siden, ville det have været et jordskælv, men i dag symboliserer Rafsanjanis død et moralsk tab for hele reformfløjen,« siger Raz Zimmt.

I 2013 blev Rafsanjanis kandidatur til præsidentvalget ikke godkendt. Alligevel lykkedes det ham så sent som i februar 2016 at blive den største stemmesluger i Teheran ved valget til »Eksperternes Råd«.

Dette råds rolle er at udpege Irans næste åndelige leder, og det er derfor en af præstestyrets vigtigste institutioner. I rådet var Rafsanjani reformfløjens vigtigste skikkelse.

Samtidig stod han frem til sin død i spidsen for det råd, der er med til at mægle mellem det iranske parlament og »Vogternes Råd«.

Familien blev ramt

I kampen mod de mest konservative kræfter i det iranske præstestyre måtte Rafsanjani også se dele af sin egen familie straffet.

Hans datter, Faezeh Rafsanjani, blev i 2012 idømt fængselsstraf for propaganda mod regimet. Og hans søn, Mehdi, blev i 2012 ifølge lokale iranske medier idømt 15 års fængsel for sikkerhedsrelaterede og finansielle forbrydelser.

Rafsanjani blev i folkemunde kaldt for »hajen«. Dels fordi han ikke havde nogen særlig skægvækst, dels fordi han sideløbende med sin politiske karriere gjorde sig selv til en af Irans rigeste politikere og var et navn, der blev forbundet med korruption.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.