Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Irans øverste leder hylder henrettet saudiarabisk præst

Ayatollah Ali Khamenei hylder shiamuslimsk leder, som sammen med 46 andre er halshugget i Saudi-Arabien.

Dubai: Fordømmelserne af Saudi-Arabiens halshugning lørdag af den shiamuslimske leder Nimr al-Nimr og 46 andre dødsdømte fortsætter i en lind strøm. Danmark, Iran og Tyskland melder sig på de sociale medier.

Danmarks udenrigsminister, Kristian Jensen (V), skriver på engelsk på Twitter:

- Bekymret over rapporter om de seneste henrettelser i Saudi-Arabien. Vi er modstandere af enhver brug af dødsstraf og fysisk afstraffelse globalt.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har på Twitter skrevet en hyldest til Nimr. Khamenei er blot endnu en stemme i koret af fordømmelser i Iran og andre steder.

- Vækkelse kan ikke undertrykkes, hedder det i tweetet fra Khameneis engelsksprogede twitterkonto ved siden af et fotografi af Nimr.

Khameneis hjemmeside har også et billede, der sammenligner Saudi-Arabien med ekstremistgruppen Islamisk Stat, som hævdes begge at henrette deres modstandere.

Iraks premierminister, Haider al-Abadi, siger lørdag på sin officielle Facebook-profil, at henrettelsen af Nimr vil have følgevirkninger for hele regionen.

- Det voldsomme chok over nyheden om henrettelsen vil ikke føre til andet end mere ødelæggelse.

- Overtrædelse af menneskerettigheder vil få konsekvenser for sikkerheden, stabiliteten og samfundsstrukturen i regionen, skriver han.

De fleste af de 47 halshuggede i det, der betegnes som Saudi-Arabiens største massehenrettelse i årtier, var sunnimuslimer, der er dømt for al-Qaeda-angreb i Saudi-Arabien for mere end ti år siden. Fire af dem, heriblandt Nimr, var shiamuslimer.

En embedsmand fra det tyske udenrigsministerium er stærkt kritisk over for halshugningen af Nimr.

- Henrettelsen af Nimr al-Nimr styrker vores eksisterende bekymring over stigende spændinger og stadig dybere kløfter i regionen, siger embedsmanden, der ønsker at være anonym.

Tyskland betragter verdens største olieeksportør som en vigtig handelspartner og allieret, men finder også forholdet stadig mere vanskeligt.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.